Blog

Måned: juli 2021

VIPS evaluering

Teorien om Personcentreret omsorg er kendt af de fleste, som arbejder i ældre- og demensomsorgen i Danmark. De seneste års fokus på demens har affødt kompetenceudviklingsforløb og dialog på mange arbejdspladser om værdien ved at arbejde Personcentreret i demensomsorgen.

Men hvad skal der egentlig til, for at det er muligt at arbejde personcentreret? Hvilken betydning har den enkelte medarbejders personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer? Hvilken betydning har medarbejdergruppens kultur og sociale kapital? Og hvilken betydning har de organisatoriske rammer for muligheden for at arbejde med afsæt i personcentreret omsorg? Kan man her tale om en organisations personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer?

Den engelske psykolog og professor Dawn Brooker udviklede med afsæt i samarbejdet med Professor Tom Kitwood en model, som kan bruges til at implementere og fastholde Personcentreret omsorg i en organisation. Den kan også bruges til at evaluere graden af Personcentreret omsorg. Modellen hedder VIPS rammesætning. Den oplister fire elementer: V = Værdigrundlag, I  = Individuel tilgang, P = Perspektivskifte og S = Støttende social miljø, som de fire hovedpunkter der bør fokuseres på, når en organisation har som formål at varetage demensomsorg.

VIPS modellen stiller spørgsmål til organisationens måde at skabe ramme omkring demensomsorgen. Ved bruge af VIPS evalueringen vil det blive synligt for organisationens medlemmer og omgivelserne, hvorvidt arbejdet med Personcentreret omsorg har de vækstbetingelser, der skal til for at både personen med demens og medarbejdere i organisationen trives.

Hvis du vil vide mere om VIPS metoden, så se med i Webinaret VIPS rammesætning, som gennemgår de fire elementer der er inkluderet i modellen. Webinaret slægger op til dialog mellem ledelse, medarbejdere og pårørende i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret VIPS-evaluering HER

Teorien om Personcentreret omsorg er kendt af de fleste, som arbejder i ældre- og demensomsorgen i Danmark. De seneste års fokus på demens har affødt kompetenceudviklingsforløb og dialog på mange arbejdspladser om værdien ved at arbejde Personcentreret i demensomsorgen.

Men hvad skal der egentlig til, for at det er muligt at arbejde personcentreret? Hvilken betydning har den enkelte medarbejders personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer? Hvilken betydning har medarbejdergruppens kultur og sociale kapital? Og hvilken betydning har de organisatoriske rammer for muligheden for at arbejde med afsæt i personcentreret omsorg? Kan man her tale om en organisations personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer?

Den engelske psykolog og professor Dawn Brooker udviklede med afsæt i samarbejdet med Professor Tom Kitwood en model, som kan bruges til at implementere og fastholde Personcentreret omsorg i en organisation. Den kan også bruges til at evaluere graden af Personcentreret omsorg. Modellen hedder VIPS rammesætning. Den oplister fire elementer: V = Værdigrundlag, I  = Individuel tilgang, P = Perspektivskifte og S = Støttende social miljø, som de fire hovedpunkter der bør fokuseres på, når en organisation har som formål at varetage demensomsorg.

VIPS modellen stiller spørgsmål til organisationens måde at skabe ramme omkring demensomsorgen. Ved bruge af VIPS evalueringen vil det blive synligt for organisationens medlemmer og omgivelserne, hvorvidt arbejdet med Personcentreret omsorg har de vækstbetingelser, der skal til for at både personen med demens og medarbejdere i organisationen trives.

Hvis du vil vide mere om VIPS metoden, så se med i Webinaret VIPS rammesætning, som gennemgår de fire elementer der er inkluderet i modellen. Webinaret slægger op til dialog mellem ledelse, medarbejdere og pårørende i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret VIPS-evaluering HER

BPSD konference

Som en systematisk arbejdsmetode i demensomsorgen anvendes NPI screeningen (NPI-NH) til at observere adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD). I de tilfælde, hvor medarbejderne vurderer NPI scoren over 0, planlægges en BPSD-konference.

På BPSD-konferencen vurderes NPI screeningens resultater og den tværfaglige gruppe drøfter mulige bagvedliggende årsager til BPSD, ved at stille en række spørgsmål, som er fastlagt i en dagsorden. Denne grundige analyse skal sikre, at medarbejderne forholder sig til mulige årsager til BPSD og kommer rundt om både grundlæggende behov, sanser, sygdom, smerter, medicin, beskæftigelse, socialt samvær og kommunikationen med omgivelserne.

På BPSD-konferencen opstilles konkrete mål, som tager afsæt i netop NPI screeningens udslag og efterfølgende vælges faglige indsatser, der skal hjælpe med at nedbringe BPSD ved borgeren. De faglige indsatser kan omfatte både sundheds- og socialfaglige tiltag, som iværksættes for at nedbringe BPSD og fremme trivsel og livskvalitet for borgeren. I et tidligere dansk projekt viste resultaterne, at også trivslen, det faglige sprog og arbejdsmiljøet forbedres blandt medarbejderne, når de arbejder med denne systematiske metode.

I webinaret BPSD-konference underviser lektor og sygeplejerske Tina Risager i BPSD konferencens systematiske metode. Se webinaret HER

Som en systematisk arbejdsmetode i demensomsorgen anvendes NPI screeningen (NPI-NH) til at observere adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD). I de tilfælde, hvor medarbejderne vurderer NPI scoren over 0, planlægges en BPSD-konference.

På BPSD-konferencen vurderes NPI screeningens resultater og den tværfaglige gruppe drøfter mulige bagvedliggende årsager til BPSD, ved at stille en række spørgsmål, som er fastlagt i en dagsorden. Denne grundige analyse skal sikre, at medarbejderne forholder sig til mulige årsager til BPSD og kommer rundt om både grundlæggende behov, sanser, sygdom, smerter, medicin, beskæftigelse, socialt samvær og kommunikationen med omgivelserne.

På BPSD-konferencen opstilles konkrete mål, som tager afsæt i netop NPI screeningens udslag og efterfølgende vælges faglige indsatser, der skal hjælpe med at nedbringe BPSD ved borgeren. De faglige indsatser kan omfatte både sundheds- og socialfaglige tiltag, som iværksættes for at nedbringe BPSD og fremme trivsel og livskvalitet for borgeren. I et tidligere dansk projekt viste resultaterne, at også trivslen, det faglige sprog og arbejdsmiljøet forbedres blandt medarbejderne, når de arbejder med denne systematiske metode.

I webinaret BPSD-konference underviser lektor og sygeplejerske Tina Risager i BPSD konferencens systematiske metode. Se webinaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP