Blog

NORD redskabet

Behovet for beskæftigelse og følelsen af at være til nytte forsvinder ikke – heller ikke hos personer med demens.

Oplevelsen af at hjælpe og være til gavn er tilfredsstillende, og kommer ofte kommer til udtryk ved, at personen med demens tilbyder sin hjælp. Det er en stærk ressource, som vi skal forstå og understøtte på den bedst tænkelige måde i ældre- og demensomsorgen. Men, hvordan faciliterer vi personens initiativer og sikrer, at de aktiviteter vi selv foreslår og igangsætter er målrettet den enkelte persons ønsker og behov? Hvordan får vi fat i den viden, som skal lægge til grund for valg af indsatser?

Det er væsentligt, at medarbejdere i ældre- og demensomsorgen arbejder ensartet og systematisk, så kvaliteten i arbejdet bliver høj og vi undgår færdigpakkede løsninger, som kan lede til kedsomhed og apati hos personen med demens. Ved at anvende et redskab som NORD, kan observationer af en person med demens tydeliggøres og fælles faglige drøftelser føre til valg og fravalg af aktiviteter. NORD står for: Neutralt Observations Redskab til mennesker med Demens

I webinaret NORD-redskabet beskriver udviklerne af NORD redskabet, ergoterapeut, cand. san. ergo Karen Lund og ergoterapeut, Master i IKT & Læring, Teresa Andersen observations-redskabet. NORDs baggrund, valideringsproces og anvendelsesmuligheder gennemgås, så der efterfølgende er mulighed for at implementere arbejdsmetoden i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret HER

Behovet for beskæftigelse og følelsen af at være til nytte forsvinder ikke – heller ikke hos personer med demens.

Oplevelsen af at hjælpe og være til gavn er tilfredsstillende, og kommer ofte kommer til udtryk ved, at personen med demens tilbyder sin hjælp. Det er en stærk ressource, som vi skal forstå og understøtte på den bedst tænkelige måde i ældre- og demensomsorgen. Men, hvordan faciliterer vi personens initiativer og sikrer, at de aktiviteter vi selv foreslår og igangsætter er målrettet den enkelte persons ønsker og behov? Hvordan får vi fat i den viden, som skal lægge til grund for valg af indsatser?

Det er væsentligt, at medarbejdere i ældre- og demensomsorgen arbejder ensartet og systematisk, så kvaliteten i arbejdet bliver høj og vi undgår færdigpakkede løsninger, som kan lede til kedsomhed og apati hos personen med demens. Ved at anvende et redskab som NORD, kan observationer af en person med demens tydeliggøres og fælles faglige drøftelser føre til valg og fravalg af aktiviteter. NORD står for: Neutralt Observations Redskab til mennesker med Demens

I webinaret NORD-redskabet beskriver udviklerne af NORD redskabet, ergoterapeut, cand. san. ergo Karen Lund og ergoterapeut, Master i IKT & Læring, Teresa Andersen observations-redskabet. NORDs baggrund, valideringsproces og anvendelsesmuligheder gennemgås, så der efterfølgende er mulighed for at implementere arbejdsmetoden i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret HER

Hjulet

Som et led i den samlede indsats med tidlig opsporing er der behov for validerede og let anvendelige redskaber, som sundhedspersoner kan bruge i arbejdet. De systematiske fremgangsmåder er med til at styrke et fælles fagligt sprog og løfte kvaliteten i indsatsen i ældre- og demensomsorgen. Redskaber som eksempelvis Hjulet, Ændringsskemaet og TOBS understreger i øvrigt vigtigheden af at tillægge selv små forandringer i borgerens hverdagsliv betydning.

Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan indsatsen forebygge indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Redskabet Hjulet er skabt i et samarbejde mellem geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus og Roskilde Kommune. Det er oprindeligt udformet som en papskive med seks fokusområder: Hjemmet, Spise/drikke, Psykisk – Socialt, Medicinindtagelse, Hverdagsaktiviteter og Fysiske klager. For hvert fokusområde kan medarbejderen dreje sig frem til, hvad denne skal være særligt opmærksom på. Hjulet anvendes i ældre- og demensomsorgen med fokus på læring og refleksion over konkrete hverdagsobservationer.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår redskabet Hjulets baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret introduceres til hjulets seks fokusområder og hvordan sundhedspersoner kan dokumentere hverdagsobservationer ved hjælp af redskabet. Se webianaret HER

Som et led i den samlede indsats med tidlig opsporing er der behov for validerede og let anvendelige redskaber, som sundhedspersoner kan bruge i arbejdet. De systematiske fremgangsmåder er med til at styrke et fælles fagligt sprog og løfte kvaliteten i indsatsen i ældre- og demensomsorgen. Redskaber som eksempelvis Hjulet, Ændringsskemaet og TOBS understreger i øvrigt vigtigheden af at tillægge selv små forandringer i borgerens hverdagsliv betydning.

Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan indsatsen forebygge indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Redskabet Hjulet er skabt i et samarbejde mellem geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus og Roskilde Kommune. Det er oprindeligt udformet som en papskive med seks fokusområder: Hjemmet, Spise/drikke, Psykisk – Socialt, Medicinindtagelse, Hverdagsaktiviteter og Fysiske klager. For hvert fokusområde kan medarbejderen dreje sig frem til, hvad denne skal være særligt opmærksom på. Hjulet anvendes i ældre- og demensomsorgen med fokus på læring og refleksion over konkrete hverdagsobservationer.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår redskabet Hjulets baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret introduceres til hjulets seks fokusområder og hvordan sundhedspersoner kan dokumentere hverdagsobservationer ved hjælp af redskabet. Se webianaret HER

Paradoksledelse i ældre- og demensomsorgen

At navigere som leder i ældre- og demensomsorgen kan kun de, som holder sig oprejst mellem gode og svære dage, der er kendetegnet af alt fra balance og udfordringer over komplekse problemstillinger til vanskelige paradokser. Det kræver en del at lede mennesker, drift og faglighed i en hverdag, som rummer alle disse facetter.

Når vi møder paradokser, opleves de ofte som spændinger i tanker og følelser. Vi responderer på dem med taktikker, som kan være både bevidste og ubevidste. Taktikkerne får betydning for, hvorvidt der opstår mulighed for at skabe værdi af paradokset eller om organisationen skubbes i retning af destruktive mekanismer og eventuelt sammenbrud.

I Webinaret Paradoksledelse i ældre- og demensomsorgen får du indblik i, hvordan du kan identificere og beskrive et paradoks. Du får mulighed for at undersøge, hvilke taktikker der ofte anvendes i mødet med paradokser – og hvorvidt du med fordel kan veksle mellem flere forskellige taktikker.

Webinaret giver dig viden om, hvorfor det er vigtigt at tydeliggøre paradoksets modpoler for organisationens aktører og hvilke overvejelser du som leder kan gøre, når du bevæger dig mellem paradoksets poler… så risikerer du nemlig ikke så let at falde i grøften med de hurtige beslutninger eller i det sorte hul hvor overdreven idyllisering holder til…

Se webinaret Paradoksledelse i ældre- og demensomsorgen HER

At navigere som leder i ældre- og demensomsorgen kan kun de, som holder sig oprejst mellem gode og svære dage, der er kendetegnet af alt fra balance og udfordringer over komplekse problemstillinger til vanskelige paradokser. Det kræver en del at lede mennesker, drift og faglighed i en hverdag, som rummer alle disse facetter.

Når vi møder paradokser, opleves de ofte som spændinger i tanker og følelser. Vi responderer på dem med taktikker, som kan være både bevidste og ubevidste. Taktikkerne får betydning for, hvorvidt der opstår mulighed for at skabe værdi af paradokset eller om organisationen skubbes i retning af destruktive mekanismer og eventuelt sammenbrud.

I Webinaret Paradoksledelse i ældre- og demensomsorgen får du indblik i, hvordan du kan identificere og beskrive et paradoks. Du får mulighed for at undersøge, hvilke taktikker der ofte anvendes i mødet med paradokser – og hvorvidt du med fordel kan veksle mellem flere forskellige taktikker.

Webinaret giver dig viden om, hvorfor det er vigtigt at tydeliggøre paradoksets modpoler for organisationens aktører og hvilke overvejelser du som leder kan gøre, når du bevæger dig mellem paradoksets poler… så risikerer du nemlig ikke så let at falde i grøften med de hurtige beslutninger eller i det sorte hul hvor overdreven idyllisering holder til…

Se webinaret Paradoksledelse i ældre- og demensomsorgen HER

Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS)

Med den store stigning af ældre borgere arbejder både kommuner og almen praksis målrettet med Tidlig opsporing af begyndende sygdom. Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan det bidrage til, at borgeren undgår indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Meget ofte er det social- og sundhedshjælperen eller social- og sundhedsassistenten, der opdager små forandringer og tegn i borgerens hverdagsliv. De fornemmer, at ’noget’ begynder at skride, men det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcist drejer sig om. Den ’fornemmelse’ er i virkeligheden en meget vigtig observation, som skal viderebringes i dokumentationssystemet og ved de tværfaglige samtaler, så der kan sættes ind med forebyggende tiltag. Til det findes forskellige systematiske metoder, som vil blive præsenteret i den kommende serie af webinarer om metoder til hverdagsobservation.

I webinaret Tidlig opsporing af begyndende sygdom – TOBS introducerer Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd os til spørgsmålene hvad er tidlig opsporing? Hvorfor skal vi tidligt opspore? Hvem skal tidligt opspore? I dette webinar udfolder hun redskabet TOBS, som giver indblik i vitale parametre; puls, bevidsthed, temperatur, respiration og systolisk blodtryk. Værdierne giver udslag i et pointsystem, hvor en algoritme viser, hvilke handlinger sundhedspersonen skal iværksætte. Værdierne skal sammenholdes med det øvrige kendskab til borgeren og i et tværfagligt samarbejde aftales det, hvilke forebyggende tiltag der er behov for.

Der er flere redskaber til tidlig opsporing, og i de kommende uger introduceres til forskellige, herunder Hjulet og Ændringsskemaet, som kan integreres i kommunens digitale dokumentationssystem.

Se webianaret HER

Med den store stigning af ældre borgere arbejder både kommuner og almen praksis målrettet med Tidlig opsporing af begyndende sygdom. Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan det bidrage til, at borgeren undgår indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Meget ofte er det social- og sundhedshjælperen eller social- og sundhedsassistenten, der opdager små forandringer og tegn i borgerens hverdagsliv. De fornemmer, at ’noget’ begynder at skride, men det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcist drejer sig om. Den ’fornemmelse’ er i virkeligheden en meget vigtig observation, som skal viderebringes i dokumentationssystemet og ved de tværfaglige samtaler, så der kan sættes ind med forebyggende tiltag. Til det findes forskellige systematiske metoder, som vil blive præsenteret i den kommende serie af webinarer om metoder til hverdagsobservation.

I webinaret Tidlig opsporing af begyndende sygdom – TOBS introducerer Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd os til spørgsmålene hvad er tidlig opsporing? Hvorfor skal vi tidligt opspore? Hvem skal tidligt opspore? I dette webinar udfolder hun redskabet TOBS, som giver indblik i vitale parametre; puls, bevidsthed, temperatur, respiration og systolisk blodtryk. Værdierne giver udslag i et pointsystem, hvor en algoritme viser, hvilke handlinger sundhedspersonen skal iværksætte. Værdierne skal sammenholdes med det øvrige kendskab til borgeren og i et tværfagligt samarbejde aftales det, hvilke forebyggende tiltag der er behov for.

Der er flere redskaber til tidlig opsporing, og i de kommende uger introduceres til forskellige, herunder Hjulet og Ændringsskemaet, som kan integreres i kommunens digitale dokumentationssystem.

Se webianaret HER

Det levede liv – om livsformer og rollemønstre

I ældre- og demensomsorgen er arbejde med livshistorie vundet frem, og mange steder arbejdes ihærdigt med at implementere systematiske metoder til at undersøge borgerens livshistorie, for efterfølgende at inddrage den aktivt i en personcentreret omsorg.

I nogle sammenhænge handler det om at undersøge nuværende og tidligere interesser, arbejdsliv, hobbyer, livretter med videre, men ikke så ofte inddrages viden om borgerens livsformer og rollemønstre når livshistorien undersøges.

Udviklingssygeplejerske; Pia Østergaard har mangeårig erfaring fra demensindsatsen og hun interesserer sig særligt for, hvilken betydning borgerens livsform interne rollemønstre i parforhold mellem ældre par har.

I webinaret Det levede liv – livsformer og rollemønstre udfolder hun etnolog, Thomas Højrups teori om livsformerne, de selvstændiges livsform, lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og hun inddrager to yderligere livsformer husmorlivsformen og baglandslivsformen, der senere er tilføjet at etnolog, Lone Rahbek Christensens. Efterfølgende beskriver hun rollemønstreneafhængighedsmønstre, afstandsmønstre, fællesskabsmønstre og åbenhed/dialogmønstre i parforhold, som der er beskrevet af den norske gerontopsykolog og forsker Reidun Ingebretsen. Pia Østergaard kommer med eksempler på, hvordan viden om livsformsteori og teori om rollemønstre kan bruges som analyseredskaber, til bedre at forstå en person, idet vi får indblik i, hvilke roller og mønstre personen har indtaget op gennem det levede liv og hvilke forventninger personen kan have til os som personale.

Se webianaret HER

I ældre- og demensomsorgen er arbejde med livshistorie vundet frem, og mange steder arbejdes ihærdigt med at implementere systematiske metoder til at undersøge borgerens livshistorie, for efterfølgende at inddrage den aktivt i en personcentreret omsorg.

I nogle sammenhænge handler det om at undersøge nuværende og tidligere interesser, arbejdsliv, hobbyer, livretter med videre, men ikke så ofte inddrages viden om borgerens livsformer og rollemønstre når livshistorien undersøges.

Udviklingssygeplejerske; Pia Østergaard har mangeårig erfaring fra demensindsatsen og hun interesserer sig særligt for, hvilken betydning borgerens livsform interne rollemønstre i parforhold mellem ældre par har.

I webinaret Det levede liv – livsformer og rollemønstre udfolder hun etnolog, Thomas Højrups teori om livsformerne, de selvstændiges livsform, lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og hun inddrager to yderligere livsformer husmorlivsformen og baglandslivsformen, der senere er tilføjet at etnolog, Lone Rahbek Christensens. Efterfølgende beskriver hun rollemønstreneafhængighedsmønstre, afstandsmønstre, fællesskabsmønstre og åbenhed/dialogmønstre i parforhold, som der er beskrevet af den norske gerontopsykolog og forsker Reidun Ingebretsen. Pia Østergaard kommer med eksempler på, hvordan viden om livsformsteori og teori om rollemønstre kan bruges som analyseredskaber, til bedre at forstå en person, idet vi får indblik i, hvilke roller og mønstre personen har indtaget op gennem det levede liv og hvilke forventninger personen kan have til os som personale.

Se webianaret HER

Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde – del 2

I sidste nyhedsbrev om Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del l, blev du introduceret til begreberne Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, relationel koordinering og samarbejde med borgeren. Nyhedsbrevet denne gang er en forlængelse deraf og fokuserer på fordeling af roller og ansvar i det nære sundhedsvæsen.

Når hjemmesygeplejersken har skabt et organisatorisk overblik over samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at kende til de tværfaglige og tværprofessionelles roller og ansvar i borgerforløbet. Til dette gennemgår Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 2 roller og ansvar fordelt mellem henholdsvis hjemmepleje og hjemmesygepleje, hjemmesygepleje og almen praksis og mellem hjemmesygepleje og sygehus.

Hun beskriver vigtigheden af kendskab til hinandens professioner og fagligheder, respekt for forskellige ansættelses- og arbejdsforhold og hun viser, hvordan Sundhedsaftaler og særaftaler mellem region og kommuner understøtter et sammenhængende forløb.

Se webianaret HER

I sidste nyhedsbrev om Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del l, blev du introduceret til begreberne Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, relationel koordinering og samarbejde med borgeren. Nyhedsbrevet denne gang er en forlængelse deraf og fokuserer på fordeling af roller og ansvar i det nære sundhedsvæsen.

Når hjemmesygeplejersken har skabt et organisatorisk overblik over samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at kende til de tværfaglige og tværprofessionelles roller og ansvar i borgerforløbet. Til dette gennemgår Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 2 roller og ansvar fordelt mellem henholdsvis hjemmepleje og hjemmesygepleje, hjemmesygepleje og almen praksis og mellem hjemmesygepleje og sygehus.

Hun beskriver vigtigheden af kendskab til hinandens professioner og fagligheder, respekt for forskellige ansættelses- og arbejdsforhold og hun viser, hvordan Sundhedsaftaler og særaftaler mellem region og kommuner understøtter et sammenhængende forløb.

Se webianaret HER

Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde – del 1

Det kan være en labyrint at finde rundt i, når der skal skabes overblik over de forskellige involverede parter i det nære sundhedsvæsen ved en borgers indlæggelse, udskrivelse og når han skal hjælpes videre i et nyt forløb.

”Hvem skal jeg kontakte om hvad – og hvordan? Er der klarhed over om det skal foregå digitalt eller pr. telefon og hvordan sikrer jeg, at borgeren ikke falder mellem to stole i et forløb, som både involverer indlæggelse fra eget hjem, udskrivelse og et rehabiliterende forløb? – Hvorfor møder jeg forventninger fra samarbejdspartnere, som jeg mener de burde vide, at jeg ikke kan honorere i hjemmesygeplejen…? Det gør mig usikker, når jeg kontakter sygehuset eller almen praksis…”

Den faglige opgave er at sikre borgeren et sammenhængende forløb mellem flere sektorer og professioner. I sygeplejen stræbes efter at skabe et organisatorisk overblik over sundhedsvæsenets opbygning og samarbejdsflader. Med denne opgave tydeliggøres det, at sektorernes strukturer, processer og interne logikker ikke altid er samtænkt med andre sektorer.

Det betyder, at sygeplejen ofte står med opgaven at koordinere et forløb, hvor borgerens oplevelse af sammenhæng må stå øverst, og sygeplejersken skal navigere mellem forskellige hensyn til systemer, lokale regler og bestemmelser og et utal at individuelle ’synsninger’…

I webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 1 introduceres du til begrebet ’det nære og sammenhængende sundhedsvæsen’.

Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, giver dig indblik i, hvordan relationel koordinering og samarbejde med borgeren har betydning for oplevelsen af sammenhæng. Webinaret indeholder en beskrivelse af det interne samarbejde mellem region, kommune og almen praksis, og parternes roller og ansvar.

Se webianaret HER

Det kan være en labyrint at finde rundt i, når der skal skabes overblik over de forskellige involverede parter i det nære sundhedsvæsen ved en borgers indlæggelse, udskrivelse og når han skal hjælpes videre i et nyt forløb.

”Hvem skal jeg kontakte om hvad – og hvordan? Er der klarhed over om det skal foregå digitalt eller pr. telefon og hvordan sikrer jeg, at borgeren ikke falder mellem to stole i et forløb, som både involverer indlæggelse fra eget hjem, udskrivelse og et rehabiliterende forløb? – Hvorfor møder jeg forventninger fra samarbejdspartnere, som jeg mener de burde vide, at jeg ikke kan honorere i hjemmesygeplejen…? Det gør mig usikker, når jeg kontakter sygehuset eller almen praksis…”

Den faglige opgave er at sikre borgeren et sammenhængende forløb mellem flere sektorer og professioner. I sygeplejen stræbes efter at skabe et organisatorisk overblik over sundhedsvæsenets opbygning og samarbejdsflader. Med denne opgave tydeliggøres det, at sektorernes strukturer, processer og interne logikker ikke altid er samtænkt med andre sektorer.

Det betyder, at sygeplejen ofte står med opgaven at koordinere et forløb, hvor borgerens oplevelse af sammenhæng må stå øverst, og sygeplejersken skal navigere mellem forskellige hensyn til systemer, lokale regler og bestemmelser og et utal at individuelle ’synsninger’…

I webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 1 introduceres du til begrebet ’det nære og sammenhængende sundhedsvæsen’.

Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, giver dig indblik i, hvordan relationel koordinering og samarbejde med borgeren har betydning for oplevelsen af sammenhæng. Webinaret indeholder en beskrivelse af det interne samarbejde mellem region, kommune og almen praksis, og parternes roller og ansvar.

Se webianaret HER

Neuropædagogik

Psykolog og professor Tom Kitwood, har givet os en særlig god fremgangsmåde at følge, når vi ønsker at kende en person med demens, som vi skal hjælpe. Han opfordrer os til at undersøge forhold, der vedrører personligheden, helbredet, biografien, socialpsykologien og den neurologiske svækkelse (demensligningen). Kendskab til alle disse forhold (både ressourcer og vanskeligheder) øger muligheden for, at vi kan kvalificere plejen og omsorgen, så den målrettes netop den person, vi skal hjælpe.

Når vi skal vide mere om den neurologiske svækkelse, kan det være nyttigt at vide mere om hjernens opbygning og forskellige centre. Herunder hvilken placering den neurologiske skade er og hvor store områder i hjernen, der er påvirket? …Og hvilke kognitive funktioner som gradvist svækkes med tilstandens forværring.

Denne viden kan hjælpe os til bedre at forstå de symptomer og reaktioner, vi får øje på hos en person med demens – og dermed kan vi mere målrettet justere vores pædagogiske indsats derefter.

Den Neuropædagogiske tilgang tilrettelægges altså med afsæt i den viden vi har om hjernen (og den neurologiske svækkelse), viden om personen (peronlighed, historie, biografi) og viden om personens mulighed for at indgå i et positivt samvær med andre (socialpsykologien).

I webinaret Neuropædagogik gennemgår ph.d. og docent, Rikke Gregersen, VIA efter- og videreuddannelse, dele af hjernens anatomi. Hun viser, hvordan skader i de forskellige hjernecentre kan medføre symptomer og en adfærd hos personer med demens, som er knyttet til hjernecentrets særlige funktioner.

Rikke Gregersen viser, hvordan hjernens kognitive funktioner kan påvirkes og svækkes gennem nedbrud af hjernevævet ved forskellige sygdomme, der kan medføre demens. Hun fortæller om, hvordan demens kan brede sig i hjernen og giver eksempler på, hvilke behov for støtte, der naturligt følger deraf.

I forlængelse af webinaret Neuropædagogik vil det være relevant at se flere webinarer, der har forslag til neuropædagogiske tilgange.

Psykolog og professor Tom Kitwood, har givet os en særlig god fremgangsmåde at følge, når vi ønsker at kende en person med demens, som vi skal hjælpe. Han opfordrer os til at undersøge forhold, der vedrører personligheden, helbredet, biografien, socialpsykologien og den neurologiske svækkelse (demensligningen). Kendskab til alle disse forhold (både ressourcer og vanskeligheder) øger muligheden for, at vi kan kvalificere plejen og omsorgen, så den målrettes netop den person, vi skal hjælpe.

Når vi skal vide mere om den neurologiske svækkelse, kan det være nyttigt at vide mere om hjernens opbygning og forskellige centre. Herunder hvilken placering den neurologiske skade er og hvor store områder i hjernen, der er påvirket? …Og hvilke kognitive funktioner som gradvist svækkes med tilstandens forværring.

Denne viden kan hjælpe os til bedre at forstå de symptomer og reaktioner, vi får øje på hos en person med demens – og dermed kan vi mere målrettet justere vores pædagogiske indsats derefter.

Den Neuropædagogiske tilgang tilrettelægges altså med afsæt i den viden vi har om hjernen (og den neurologiske svækkelse), viden om personen (peronlighed, historie, biografi) og viden om personens mulighed for at indgå i et positivt samvær med andre (socialpsykologien).

I webinaret Neuropædagogik gennemgår ph.d. og docent, Rikke Gregersen, VIA efter- og videreuddannelse, dele af hjernens anatomi. Hun viser, hvordan skader i de forskellige hjernecentre kan medføre symptomer og en adfærd hos personer med demens, som er knyttet til hjernecentrets særlige funktioner.

Rikke Gregersen viser, hvordan hjernens kognitive funktioner kan påvirkes og svækkes gennem nedbrud af hjernevævet ved forskellige sygdomme, der kan medføre demens. Hun fortæller om, hvordan demens kan brede sig i hjernen og giver eksempler på, hvilke behov for støtte, der naturligt følger deraf.

I forlængelse af webinaret Neuropædagogik vil det være relevant at se flere webinarer, der har forslag til neuropædagogiske tilgange.

Testamente

Ofte opstår der spørgsmål om Testamente, værgemål og fremtidsfuldmagter blandt pårørende og plejepersonale i ældre- og demensomsorgen.

De fleste anerkender nok væsentligheden af, at der er styr på disse forhold – men hvordan er det nu liiiiige det skal foregå..❓❓❓Hvordan undgår du konflikter i familien og hvordan sikrer du den ældre eller syge persons rettigheder bedst❓

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen blandt andet i relation til at oprette testamente. Hun tydeliggør forskellene mellem notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente og hun kommer med anbefalinger til, hvad du bør overveje inden oprettelse af et testamente.

Når du opretter et testamente, bestemmes det, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan testamentere tre fjerdedele af arven, og den sidste fjerdedel tilfalder dine tvangsarvinger. Er der ingen tvangsarvinger, kan du disponere over alle dine ejendele.

Karen Marie underviser om, hvordan et testamente oprettes, hvornår og hvordan det træder i kraft og hun fortæller om muligheden for at ændre indholdet i et testamente. Se med i Webinaret Testamente HER

Ofte opstår der spørgsmål om Testamente, værgemål og fremtidsfuldmagter blandt pårørende og plejepersonale i ældre- og demensomsorgen.

De fleste anerkender nok væsentligheden af, at der er styr på disse forhold – men hvordan er det nu liiiiige det skal foregå..❓❓❓Hvordan undgår du konflikter i familien og hvordan sikrer du den ældre eller syge persons rettigheder bedst❓

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen blandt andet i relation til at oprette testamente. Hun tydeliggør forskellene mellem notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente og hun kommer med anbefalinger til, hvad du bør overveje inden oprettelse af et testamente.

Når du opretter et testamente, bestemmes det, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan testamentere tre fjerdedele af arven, og den sidste fjerdedel tilfalder dine tvangsarvinger. Er der ingen tvangsarvinger, kan du disponere over alle dine ejendele.

Karen Marie underviser om, hvordan et testamente oprettes, hvornår og hvordan det træder i kraft og hun fortæller om muligheden for at ændre indholdet i et testamente. Se med i Webinaret Testamente HER

Værgemål

Der kan oprettes et værgemål, hvis en voksen person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage egne økonomiske eller personlige interesser. Det betyder, at ansvaret for dele af personens liv ved værgemålets ikrafttræden overdrages til værgen.

Formålet med et værgemål er at personens interesser varetages på den måde, at værgen handler på personens vegne. Lovgivningen følger Bekendtgørelse af værgemålsloven.

Normalt udpeges et familiemedlem, eller en ven, der kender vedkommende godt – og derfor har mulighed for at træffe de valg som personen selv ville have valgt, hvis denne havde handleevnen i behold. Der udpeges kun udpeges én værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge i personens familie eller nære omgangskreds, udpeger Familieretshuset en værge.

Men hvilke typer værgemål findes der? Og hvornår træder et værgemål i kraft? Hvilke forhold bør drøftes inden beslutninger om værgemål træffes? Bliver man umyndiggjort, når man får en værge?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette værgemål.

I webinaret Værgemål, fortæller hun konkret, hvilke typer af værgemål, der findes. Hun gennemgår hvilke forhold der skal til, før en person kan fratages retlig handleevne og hvordan værgemål oprettes og sættes i kraft.

Se med i Webinaret Værgemål HER

Der kan oprettes et værgemål, hvis en voksen person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage egne økonomiske eller personlige interesser. Det betyder, at ansvaret for dele af personens liv ved værgemålets ikrafttræden overdrages til værgen.

Formålet med et værgemål er at personens interesser varetages på den måde, at værgen handler på personens vegne. Lovgivningen følger Bekendtgørelse af værgemålsloven.

Normalt udpeges et familiemedlem, eller en ven, der kender vedkommende godt – og derfor har mulighed for at træffe de valg som personen selv ville have valgt, hvis denne havde handleevnen i behold. Der udpeges kun udpeges én værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge i personens familie eller nære omgangskreds, udpeger Familieretshuset en værge.

Men hvilke typer værgemål findes der? Og hvornår træder et værgemål i kraft? Hvilke forhold bør drøftes inden beslutninger om værgemål træffes? Bliver man umyndiggjort, når man får en værge?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette værgemål.

I webinaret Værgemål, fortæller hun konkret, hvilke typer af værgemål, der findes. Hun gennemgår hvilke forhold der skal til, før en person kan fratages retlig handleevne og hvordan værgemål oprettes og sættes i kraft.

Se med i Webinaret Værgemål HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev