Blog

Marte Meo 3

Marte Meo metoden kan anvendes ved både børn, voksne og ældre og kan lede til et styrket samspil og kommunikation mellem personen og omsorgsgiveren.

I demensomsorgen kan medarbejdere oparbejde kompetencer til at anvende Marte Meos 5 principper i mødet med personer med demens. Medarbejderne trænes i positivt at bekræfte personens væren og gøren, og får gennem brug af de fem Marte Meo principper mulighed for at forandre egen tilgang og adfærd, så personen med demens opnår større trivsel og tager flere initiativer.

Marte Meo superviser Gitte Henriksen præsenterer i webinaret Marte Meo 3 en konkret case, hvor medarbejdere på et plejecenter lykkes med at skabe et nyt og forbedret samspil med en person med demens, som led under selvskade, dårlig trivsel og mange afvisninger i omverdenen. Hun illustrerer, hvordan medarbejderne, gennem ændring af egen tilgang, træning og supervision, bruger principperne og kommer i mål med helt at fjerne personens trang til selvskade.

Gitte Henriksen giver også indblik i, hvordan principperne kan anvendes ved pårørende, i medarbejdergrupper og som voldsforebyggelsesmetode.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 2 gennemgås de fem Marte Meo principper:  1. Følge initiativ; 2. Positiv bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse og i Marte Meo 3 illustreres brugen af metoden gennem en case.

Se webinaret HER

Marte Meo metoden kan anvendes ved både børn, voksne og ældre og kan lede til et styrket samspil og kommunikation mellem personen og omsorgsgiveren.

I demensomsorgen kan medarbejdere oparbejde kompetencer til at anvende Marte Meos 5 principper i mødet med personer med demens. Medarbejderne trænes i positivt at bekræfte personens væren og gøren, og får gennem brug af de fem Marte Meo principper mulighed for at forandre egen tilgang og adfærd, så personen med demens opnår større trivsel og tager flere initiativer.

Marte Meo superviser Gitte Henriksen præsenterer i webinaret Marte Meo 3 en konkret case, hvor medarbejdere på et plejecenter lykkes med at skabe et nyt og forbedret samspil med en person med demens, som led under selvskade, dårlig trivsel og mange afvisninger i omverdenen. Hun illustrerer, hvordan medarbejderne, gennem ændring af egen tilgang, træning og supervision, bruger principperne og kommer i mål med helt at fjerne personens trang til selvskade.

Gitte Henriksen giver også indblik i, hvordan principperne kan anvendes ved pårørende, i medarbejdergrupper og som voldsforebyggelsesmetode.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 2 gennemgås de fem Marte Meo principper:  1. Følge initiativ; 2. Positiv bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse og i Marte Meo 3 illustreres brugen af metoden gennem en case.

Se webinaret HER

Marte Meo 2

De fem Marte Meo principper: 1. Følge initiativ; 2. Positivt bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse hjælper medarbejdere i ældre- og demensomsorgen til at finde nye løsninger, når samspillet med en person med demens bliver udfordret.

Metoden kan bruges til at understøtte en personcentreret omsorgskultur og forskning viser, at personale, som mestrer Marte Meo principperne oplever sig dygtigere til at yde personcentreret omsorg. De giver tilmed udtryk for øget tilfredshed med deres arbejde.

Når man, som vist i webinaret Marte Meo 1, har foretaget en trivselsanalyse, kan de fem Marte Meo principper anvendes til at styrke samspillet og positiv interaktion mellem personen med demens og personalet. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 2 til de fem Marte Meo principper, hvor hun gennemgår hvordan principperne kan anvendes i den daglige praksis.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 3 gennemgås en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

De fem Marte Meo principper: 1. Følge initiativ; 2. Positivt bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse hjælper medarbejdere i ældre- og demensomsorgen til at finde nye løsninger, når samspillet med en person med demens bliver udfordret.

Metoden kan bruges til at understøtte en personcentreret omsorgskultur og forskning viser, at personale, som mestrer Marte Meo principperne oplever sig dygtigere til at yde personcentreret omsorg. De giver tilmed udtryk for øget tilfredshed med deres arbejde.

Når man, som vist i webinaret Marte Meo 1, har foretaget en trivselsanalyse, kan de fem Marte Meo principper anvendes til at styrke samspillet og positiv interaktion mellem personen med demens og personalet. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 2 til de fem Marte Meo principper, hvor hun gennemgår hvordan principperne kan anvendes i den daglige praksis.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 3 gennemgås en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

Marte Meo 1

Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden blev kendt i Danmark 1990érne og den bruges hos både børn, unge, voksne og ældre.  I Marte Meo tager man udgangspunkt i hvad man gør godt – der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. I demensomsorgen har metoden blandt andet til formål at udvikle relationen mellem borgeren og omsorgsgiveren, så borgeren opnår en generel bedre trivsel.

I Webinar Resopti© kommer nu en række webinarer som omhandler metoden Marte Meo – og hvordan den kan anvendes særligt i demensomsorgen. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 1 til Marte Meo som en videobaseret og meget konkret metode, hvor supervisionen tager udgangspunkt i de ressourcer personen med demens og omsorgsgiveren har.

I webinaret gennemgår Gitte Henriksen de tre grundsten i metoden og hun introducerer til vigtige fokusområder i den trivselsanalyse, der skal foretages. I de følgende webinarer Marte Meo 2 + 3 gennemgås Marte Meos 5 principper og en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og er udviklet af hollænderen Maria Aarts. Metoden blev kendt i Danmark 1990érne og den bruges hos både børn, unge, voksne og ældre.  I Marte Meo tager man udgangspunkt i hvad man gør godt – der er fokus på muligheder frem for begrænsninger. I demensomsorgen har metoden blandt andet til formål at udvikle relationen mellem borgeren og omsorgsgiveren, så borgeren opnår en generel bedre trivsel.

I Webinar Resopti© kommer nu en række webinarer som omhandler metoden Marte Meo – og hvordan den kan anvendes særligt i demensomsorgen. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 1 til Marte Meo som en videobaseret og meget konkret metode, hvor supervisionen tager udgangspunkt i de ressourcer personen med demens og omsorgsgiveren har.

I webinaret gennemgår Gitte Henriksen de tre grundsten i metoden og hun introducerer til vigtige fokusområder i den trivselsanalyse, der skal foretages. I de følgende webinarer Marte Meo 2 + 3 gennemgås Marte Meos 5 principper og en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

Parkinsons Sygdom

I det næste webinar i rækken om mere sjældne årsager til demens, udfoldes Parkinsons Sygdom. Parkinsons Sygdom er en neurodegenerativ sygdom, med typiske symptomer som rysten, stivhed, langsommelighed og usikker balance. Parkinsons Sygdom kan føre til demens.

Demens ved Parkinsons Sygdom udvikles langsomt og opstår efter afgrænsede forstyrrelser af de kognitive funktioner. Det er især de eksekutive funktioner, som eksempelvis overblik, planlægning, initiativ og styring, der påvirkes før demens indtræder.

I webinaret Parkinsons Sygdom underviser hoveduddannelseslæge i geriatri, Lene Holst Andersen, i Parkinsons Sygdom. Hun kommer ind omkring hyppighed, årsager og symptomer ved Parkinsons Sygdom. Lene Holst Andersen beskriver hvordan et typisk forløb ser ud og hvilke følgesymptomer der kan opstå og hun anbefaler den personcentrerede omsorg som tilgang i plejen af en person med Parkinsons Sygdom.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

I det næste webinar i rækken om mere sjældne årsager til demens, udfoldes Parkinsons Sygdom. Parkinsons Sygdom er en neurodegenerativ sygdom, med typiske symptomer som rysten, stivhed, langsommelighed og usikker balance. Parkinsons Sygdom kan føre til demens.

Demens ved Parkinsons Sygdom udvikles langsomt og opstår efter afgrænsede forstyrrelser af de kognitive funktioner. Det er især de eksekutive funktioner, som eksempelvis overblik, planlægning, initiativ og styring, der påvirkes før demens indtræder.

I webinaret Parkinsons Sygdom underviser hoveduddannelseslæge i geriatri, Lene Holst Andersen, i Parkinsons Sygdom. Hun kommer ind omkring hyppighed, årsager og symptomer ved Parkinsons Sygdom. Lene Holst Andersen beskriver hvordan et typisk forløb ser ud og hvilke følgesymptomer der kan opstå og hun anbefaler den personcentrerede omsorg som tilgang i plejen af en person med Parkinsons Sygdom.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

Huntingtons sygdom

Huntingtons sygdom er en arvelig neurodegenerativ sygdom. I de tilfælde, hvor sygdommen opstår i en tidlig alder (før 60 år) udvikler de fleste personer med Huntingtons Sygdom demenssymptomer.

Tidligere blev sygdommen kaldt Huntingtons Chorea eller Chorea Huntington på grund af de vridende og ufrivillige bevægelser, som borgere med Huntingtons Sygdom udvikler. Chorea betyder ’dans’ på græsk. Siden har det vist sig, at der ofte opstår både psykiske og kognitive symptomer inden borgeren rammes af de motoriske symptomer – og derfor har tilstanden skiftet navn til Huntingtons Sygdom.

I webinaret Huntingtons Sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om triaden af symptomer, der omfatter både motoriske, psykiske og kognitive symptomer.

Hun giver indblik i et typisk sygdomsforløb, pleje- og behandlingsmuligheder ved personer med Huntingtons Sygdom.

Borgere med Huntingtons Sygdom vil i de fleste tilfælde få behov for en plejebolig og helt kompenserende pleje og Lene Holst Andersen peger på den personcentrerede omsorg som velvalgt tilgang til disse borgere. Hun fortæller derudover om fokus på borgerens ernæringsbehov, faldtendens og samarbejde med pårørende.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

Huntingtons sygdom er en arvelig neurodegenerativ sygdom. I de tilfælde, hvor sygdommen opstår i en tidlig alder (før 60 år) udvikler de fleste personer med Huntingtons Sygdom demenssymptomer.

Tidligere blev sygdommen kaldt Huntingtons Chorea eller Chorea Huntington på grund af de vridende og ufrivillige bevægelser, som borgere med Huntingtons Sygdom udvikler. Chorea betyder ’dans’ på græsk. Siden har det vist sig, at der ofte opstår både psykiske og kognitive symptomer inden borgeren rammes af de motoriske symptomer – og derfor har tilstanden skiftet navn til Huntingtons Sygdom.

I webinaret Huntingtons Sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om triaden af symptomer, der omfatter både motoriske, psykiske og kognitive symptomer.

Hun giver indblik i et typisk sygdomsforløb, pleje- og behandlingsmuligheder ved personer med Huntingtons Sygdom.

Borgere med Huntingtons Sygdom vil i de fleste tilfælde få behov for en plejebolig og helt kompenserende pleje og Lene Holst Andersen peger på den personcentrerede omsorg som velvalgt tilgang til disse borgere. Hun fortæller derudover om fokus på borgerens ernæringsbehov, faldtendens og samarbejde med pårørende.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

Cheutzfeldt-Jakobs Sygdom

De fleste som arbejder i ældre- og demensomsorgen, har hørt om de hyppigste årsager til demens. De mest kendte er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body og frontotemporal demens. Udover disse mest kendte findes mange andre sygdomstilstande i hjernen, som kan være årsag til demens.

Chreutzfeldt-Jakobs sygdom er en meget sjælden sygdom, som er kendetegnet ved en hurtig udvikling af demens, koordinationsforstyrrelser og ufrivillige muskeltrækninger.

I webinaret Creutzfeldt-Jakobs sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om årsager til sygdommen, fire former af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, symptomer, typisk sygdomsforløb og behandlingsmuligheder ved personer med Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

Hun peger på den personcentrerede omsorg som tilgang i plejen og fortæller om fokus på borgerens basale behov, lindrende behandling og samarbejde med pårørende.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

De fleste som arbejder i ældre- og demensomsorgen, har hørt om de hyppigste årsager til demens. De mest kendte er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body og frontotemporal demens. Udover disse mest kendte findes mange andre sygdomstilstande i hjernen, som kan være årsag til demens.

Chreutzfeldt-Jakobs sygdom er en meget sjælden sygdom, som er kendetegnet ved en hurtig udvikling af demens, koordinationsforstyrrelser og ufrivillige muskeltrækninger.

I webinaret Creutzfeldt-Jakobs sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om årsager til sygdommen, fire former af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, symptomer, typisk sygdomsforløb og behandlingsmuligheder ved personer med Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

Hun peger på den personcentrerede omsorg som tilgang i plejen og fortæller om fokus på borgerens basale behov, lindrende behandling og samarbejde med pårørende.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

ISBAR

Ofte går det stærkt, når informationer skal overdrages mellem sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af sektorer og professioner. Her kan det være nyttigt med redskaber som sikrer kvaliteten af kommunikationen og understøtter et fagligt fokus. Metoderne anvendes ofte i akutte situationer, men kan med fordel anvendes i samarbejde og koordination bredt i ældre- og demensomsorgen. På denne måde sikres præcise informationer og en klar arbejdsfordeling mellem faggrupperne.

Isbar står for I = identifikation, S = Situationen, B = Baggrund, A = Analyse og R = Råd og følges systematisk gennem samtalen.  For at sikre, at budskaberne er forstået korrekt, kan metoden ’closed loop’ anvendes. I webinaret ISBAR introducerer Jette Surlykke Tobiasen til metoden ISBAR, closed loop og ISBAR med SALSA, som er udviklet til at understøtte sikker kommunikation ved borgerovergange mellem sektorer og afdelinger.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd underviser således i Webinaret ’ISBAR’ systematikker, der styrker patientsikkerheden og nedbringer risikoen for utilsigtede hændelser som følge af upræcis kommunikation. Se webinaret HER

Ofte går det stærkt, når informationer skal overdrages mellem sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af sektorer og professioner. Her kan det være nyttigt med redskaber som sikrer kvaliteten af kommunikationen og understøtter et fagligt fokus. Metoderne anvendes ofte i akutte situationer, men kan med fordel anvendes i samarbejde og koordination bredt i ældre- og demensomsorgen. På denne måde sikres præcise informationer og en klar arbejdsfordeling mellem faggrupperne.

Isbar står for I = identifikation, S = Situationen, B = Baggrund, A = Analyse og R = Råd og følges systematisk gennem samtalen.  For at sikre, at budskaberne er forstået korrekt, kan metoden ’closed loop’ anvendes. I webinaret ISBAR introducerer Jette Surlykke Tobiasen til metoden ISBAR, closed loop og ISBAR med SALSA, som er udviklet til at understøtte sikker kommunikation ved borgerovergange mellem sektorer og afdelinger.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd underviser således i Webinaret ’ISBAR’ systematikker, der styrker patientsikkerheden og nedbringer risikoen for utilsigtede hændelser som følge af upræcis kommunikation. Se webinaret HER

ABCDE

Med den stigende kompleksitet og øgede mængde opgaver i kommunernes ældrepleje, følger også behovet for systematiske arbejdsmetoder, som kan sikre kvalitet og tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og funktionsniveau hos borgerne.

Én systematik, som kan sikre overblik over borgerens vitale-parametre er ABCDE-systematikken. Oprindeligt er ABCDE-systematikken udviklet i sygehusregi og anvendt i akutsygeplejen. I dag anvendes systematikken også bredt i den kommunale sygepleje og hjælper til en sikker og tydelig prioritering af indsatserne.

ABCDE kan bruges tværfagligt og hjælper med til at sikre klarhed over observationer og efterfølgende valg af handlinger, som stabiliserer borgerens vitale funktioner. Med ABCDE- systematikkens fokus på de vitale funktioner er den et vigtigt redskab til prioritering af indsatser.

Systematikken kan dog ikke stå alene, idet den ikke omfatter øvrige observationer og et helhedsblik på borgerens samlede tilstand og funktionsniveau. Derfor kan ABCDE med fordel gennemgås med Se-Føl-Lyt fremgangsmåden, som sikrer et klinisk blik på borgeren.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår i Webinaret ’ABCDE’ systematikkens punkter A =airway (øvre luftveje), B= Breathing (vejrtrækning), C = Circulation (cirkulation), D = disability (bevidsthedsniveau) og E = eksposure (eksponering) og hvordan den kan anvendes i ældreplejen udenfor sygehusregi. I webinaret tydeliggøres det, hvordan Se-Føl-Lyt – tilgangen sikrer et samlet helhedsblik på borgerens tilstand.

Se webianaret HER

Med den stigende kompleksitet og øgede mængde opgaver i kommunernes ældrepleje, følger også behovet for systematiske arbejdsmetoder, som kan sikre kvalitet og tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og funktionsniveau hos borgerne.

Én systematik, som kan sikre overblik over borgerens vitale-parametre er ABCDE-systematikken. Oprindeligt er ABCDE-systematikken udviklet i sygehusregi og anvendt i akutsygeplejen. I dag anvendes systematikken også bredt i den kommunale sygepleje og hjælper til en sikker og tydelig prioritering af indsatserne.

ABCDE kan bruges tværfagligt og hjælper med til at sikre klarhed over observationer og efterfølgende valg af handlinger, som stabiliserer borgerens vitale funktioner. Med ABCDE- systematikkens fokus på de vitale funktioner er den et vigtigt redskab til prioritering af indsatser.

Systematikken kan dog ikke stå alene, idet den ikke omfatter øvrige observationer og et helhedsblik på borgerens samlede tilstand og funktionsniveau. Derfor kan ABCDE med fordel gennemgås med Se-Føl-Lyt fremgangsmåden, som sikrer et klinisk blik på borgeren.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår i Webinaret ’ABCDE’ systematikkens punkter A =airway (øvre luftveje), B= Breathing (vejrtrækning), C = Circulation (cirkulation), D = disability (bevidsthedsniveau) og E = eksposure (eksponering) og hvordan den kan anvendes i ældreplejen udenfor sygehusregi. I webinaret tydeliggøres det, hvordan Se-Føl-Lyt – tilgangen sikrer et samlet helhedsblik på borgerens tilstand.

Se webianaret HER

Ændringsskemaet

Når forskellige faglige grupper skal samarbejde om tidlig opsporing af begyndende sygdom hos borgere i ældre- og demensomsorgen, er det nødvendigt at anvende redskaber, som understøtter et fælles fagligt sprog og retning for valg af indsatser.

Ved anvendelse af den systematik som Ændringsskemaet indeholder, skabes en tydelig sammenhæng mellem de små tegn på forandring, som ofte SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter observerer i hverdagen, der kan lede til funktionstab og forringet helbredstilstand hos borgeren.

Med klarhed over vigtigheden af at dokumentere hverdagsobservationer og indgå i fælles faglige drøftelser – eksempelvis ved Triage-møder, kan indsatserne tilrettelægges, så de medvirker til at forebygge forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Hermed forbedres borgerens mulighed for at undgå indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Redskabet Ændringsskemaet har til formål at observere, dokumentere og videregive ændringer i forhold til borgerens habituelle tilstand. Ændringsskemaet indeholder fokusområderne Fysiske klager, Hjemmet, Hverdagsaktiviteter, Medicinindtagelse, Psykisk og Socialt, samt Spise og drikke.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår redskabet Ændringsskemaets baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret introduceres til Ændringsskemaets fokusområder og hvordan sundhedspersoner kan dokumentere hverdagsobservationer ved hjælp af redskabet. Se webianaret HER

Når forskellige faglige grupper skal samarbejde om tidlig opsporing af begyndende sygdom hos borgere i ældre- og demensomsorgen, er det nødvendigt at anvende redskaber, som understøtter et fælles fagligt sprog og retning for valg af indsatser.

Ved anvendelse af den systematik som Ændringsskemaet indeholder, skabes en tydelig sammenhæng mellem de små tegn på forandring, som ofte SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter observerer i hverdagen, der kan lede til funktionstab og forringet helbredstilstand hos borgeren.

Med klarhed over vigtigheden af at dokumentere hverdagsobservationer og indgå i fælles faglige drøftelser – eksempelvis ved Triage-møder, kan indsatserne tilrettelægges, så de medvirker til at forebygge forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Hermed forbedres borgerens mulighed for at undgå indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Redskabet Ændringsskemaet har til formål at observere, dokumentere og videregive ændringer i forhold til borgerens habituelle tilstand. Ændringsskemaet indeholder fokusområderne Fysiske klager, Hjemmet, Hverdagsaktiviteter, Medicinindtagelse, Psykisk og Socialt, samt Spise og drikke.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår redskabet Ændringsskemaets baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret introduceres til Ændringsskemaets fokusområder og hvordan sundhedspersoner kan dokumentere hverdagsobservationer ved hjælp af redskabet. Se webianaret HER

At facilitere refleksion – spørgsmålstyper

Når den faglige refleksion skal rammesættes i ældre- og demensomsorgen er det væsentligt, at facilitatoren mestrer både etiske og didaktiske overvejelser i processen. Som det er gennemgået i webinaret At facilitere refleskion – en vej til forbedrede handlinger er der flere forhold i relation til læringsmiljøet, som skal gennemtænkes og planlægges.

Udover disse, er det væsentligt at have indblik i hvad spørgsmål kan bidrage med i en refleksionsproces og hvordan de kan anvendes på forskellig vis til forskellige formål. Hvis der er et ønske om at arbejde med kulturforandringer og større bevidsthed om valg og fravalg i ældre- og demensomsorgen, kan facilitatoren med fordel anvende spørgsmål til at engagere deltagerne og forstyrre vanetænkning. Ved engagement, øvelse og faglige ambitioner kan der sættes fælles mål – til gavn for borgeren, arbejdsmiljøet og egen faglige tilfredshed.

I webinaret At facilitere refleksion – spørgsmålstyper præsenteres professor i psykiatri Carl Tomms beskrivelse af de lineære, de cirkulære, de refleksive og de strategiske spørgsmålstyper. Webinaret inviterer til en refleksion over, hvordan facilitatoren didaktisk kan inddrage viden om spørgsmålstyper i planlægning og afvikling af faglig refleksion. Webinaret hører under kategorien Facilitering af refleksion og læring og kan med fordel ses i forlængelse af webinaret At facilitere refleksion – en vej til forbedrede handlinger.

Når den faglige refleksion skal rammesættes i ældre- og demensomsorgen er det væsentligt, at facilitatoren mestrer både etiske og didaktiske overvejelser i processen. Som det er gennemgået i webinaret At facilitere refleskion – en vej til forbedrede handlinger er der flere forhold i relation til læringsmiljøet, som skal gennemtænkes og planlægges.

Udover disse, er det væsentligt at have indblik i hvad spørgsmål kan bidrage med i en refleksionsproces og hvordan de kan anvendes på forskellig vis til forskellige formål. Hvis der er et ønske om at arbejde med kulturforandringer og større bevidsthed om valg og fravalg i ældre- og demensomsorgen, kan facilitatoren med fordel anvende spørgsmål til at engagere deltagerne og forstyrre vanetænkning. Ved engagement, øvelse og faglige ambitioner kan der sættes fælles mål – til gavn for borgeren, arbejdsmiljøet og egen faglige tilfredshed.

I webinaret At facilitere refleksion – spørgsmålstyper præsenteres professor i psykiatri Carl Tomms beskrivelse af de lineære, de cirkulære, de refleksive og de strategiske spørgsmålstyper. Webinaret inviterer til en refleksion over, hvordan facilitatoren didaktisk kan inddrage viden om spørgsmålstyper i planlægning og afvikling af faglig refleksion. Webinaret hører under kategorien Facilitering af refleksion og læring og kan med fordel ses i forlængelse af webinaret At facilitere refleksion – en vej til forbedrede handlinger.

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP