fbpx

Blog

OK- quality

Hvordan kan du være sikker på, at kvaliteten i ældreplejen er god nok på din arbejdsplads? Har I indarbejdet systematiske evalueringsmetoder, som sikrer et vedvarende og reflekterende fokus på både plejekvalitet og selvevaluering?

Der findes forskellige evalueringsmetoder, som kan anvendes i ældre- og demensomsorgen.

Èn af dem er OK-quality metoden, som er udviklet af Sygeplejerske, cand.cur og leder Kate Dybdal Gjerstrup, efter inspiration fra Professor Marilyn Rantz´s beskrivelse af plejekvalitet til beboere på plejecentre. I OK-quality metoden måles der på 10 indikatorer, som afdækkes gennem et sæt af spørgsmål. OK- quality metoden omhandler både de fysiske, psykiske og sociale område og interesserer sig for graden af beboerens medinddragelse. Herudover indgår også en vurdering af medarbejdernes kompetencer og dokumentationspraksis.

Udvikler af OK-quality Kate Dybdal Gjerstrup introducerer i webinaret OK-quality til evalueringsmetodens baggrund, systematik og resultater.

Ved evaluering af OK-quality evaluering metoden finder medarbejderne bl.a., at ”OK- quality giver en god beskrivelse af plejekvalitet og kommer hele vejen rundt om beboeren. Den hjælper med at skabe overblik – alle elementer er beskrevet”. Ved interesse for yderligere information om implementering kan Kate Dybdal Gjerstrup kontaktes på LinkedIn eller på kgjerstrup@yahoo.dk

Se webinaret HER

Hvordan kan du være sikker på, at kvaliteten i ældreplejen er god nok på din arbejdsplads? Har I indarbejdet systematiske evalueringsmetoder, som sikrer et vedvarende og reflekterende fokus på både plejekvalitet og selvevaluering?

Der findes forskellige evalueringsmetoder, som kan anvendes i ældre- og demensomsorgen.

Èn af dem er OK-quality metoden, som er udviklet af Sygeplejerske, cand.cur og leder Kate Dybdal Gjerstrup, efter inspiration fra Professor Marilyn Rantz´s beskrivelse af plejekvalitet til beboere på plejecentre. I OK-quality metoden måles der på 10 indikatorer, som afdækkes gennem et sæt af spørgsmål. OK- quality metoden omhandler både de fysiske, psykiske og sociale område og interesserer sig for graden af beboerens medinddragelse. Herudover indgår også en vurdering af medarbejdernes kompetencer og dokumentationspraksis.

Udvikler af OK-quality Kate Dybdal Gjerstrup introducerer i webinaret OK-quality til evalueringsmetodens baggrund, systematik og resultater.

Ved evaluering af OK-quality evaluering metoden finder medarbejderne bl.a., at ”OK- quality giver en god beskrivelse af plejekvalitet og kommer hele vejen rundt om beboeren. Den hjælper med at skabe overblik – alle elementer er beskrevet”. Ved interesse for yderligere information om implementering kan Kate Dybdal Gjerstrup kontaktes på LinkedIn eller på kgjerstrup@yahoo.dk

Se webinaret HER

Læring i ældre- og demensomsorgen

Undervejs i den daglige praksis i ældreplejen anvender enhver medarbejder den viden, den enkelte er i besiddelse af. ”Viden-i-praksis udføres inden for en professions særlige institutionelle rammer, som er organiseret ud fra professionens karakteristiske handlingsenheder og kendte typer af praksissituationer, og den afgrænses eller faciliteres af det fælles korpus af professionel viden…”, skriver Professor Donald Schön i bogen ”Den reflekterende praktiker” (Schön 2013). Mens opgaverne står på, kan der opstå små forhindringer, som kræver, at medarbejderen justerer sin praksis, så den tilpasses situationen. Den type refleksion vil ofte være en ’tavs viden’, som ikke italesættes, men bare foregår i tankerne mens praksisudøvelsen fortsætter.

På andre tidspunkter kan det efter gentagne små forhindringer eller uventede reaktioner være nødvendigt at bremse op, og i fællesskab med andre overveje om andre muligheder er vejen frem. Via denne fælles refleksion er der mulighed for at forstyrre vanetænkning, opsøge ny viden og træne nye færdigheder, så den ældre borger ved næste besøg mødes af en medarbejder med opkvalificerede kompetencer.

I webinaret Læring i ældre- og demensomsorgen underviser master i læreprocesser og ergoterapeut Lene Raaby Andersen om professor Chris Argyris og professor Donald Schöns teoretiske begreber single – loop og double loop læring. Hun kobler de teoretiske begreber viden-i-handling, refleksion-i-handling og refleksion-over-handling til konkrete situationer i ældre og demensomsorgen. Webinaret kan bruges til interne refleksioner i ældre- og demensomsorgen, men også i en politisk drøftelse af … hvilken viden-i- handling (læs:kvalitet) kan vi forvente af medarbejdere, som ikke besidder … det fælles korpus af professionel viden…?

Se webinaret Læring i ældre- og demensomsorgen – single loop og double loop læring HER

Undervejs i den daglige praksis i ældreplejen anvender enhver medarbejder den viden, den enkelte er i besiddelse af. ”Viden-i-praksis udføres inden for en professions særlige institutionelle rammer, som er organiseret ud fra professionens karakteristiske handlingsenheder og kendte typer af praksissituationer, og den afgrænses eller faciliteres af det fælles korpus af professionel viden…”, skriver Professor Donald Schön i bogen ”Den reflekterende praktiker” (Schön 2013). Mens opgaverne står på, kan der opstå små forhindringer, som kræver, at medarbejderen justerer sin praksis, så den tilpasses situationen. Den type refleksion vil ofte være en ’tavs viden’, som ikke italesættes, men bare foregår i tankerne mens praksisudøvelsen fortsætter.

På andre tidspunkter kan det efter gentagne små forhindringer eller uventede reaktioner være nødvendigt at bremse op, og i fællesskab med andre overveje om andre muligheder er vejen frem. Via denne fælles refleksion er der mulighed for at forstyrre vanetænkning, opsøge ny viden og træne nye færdigheder, så den ældre borger ved næste besøg mødes af en medarbejder med opkvalificerede kompetencer.

I webinaret Læring i ældre- og demensomsorgen underviser master i læreprocesser og ergoterapeut Lene Raaby Andersen om professor Chris Argyris og professor Donald Schöns teoretiske begreber single – loop og double loop læring. Hun kobler de teoretiske begreber viden-i-handling, refleksion-i-handling og refleksion-over-handling til konkrete situationer i ældre og demensomsorgen. Webinaret kan bruges til interne refleksioner i ældre- og demensomsorgen, men også i en politisk drøftelse af … hvilken viden-i- handling (læs:kvalitet) kan vi forvente af medarbejdere, som ikke besidder … det fælles korpus af professionel viden…?

Se webinaret Læring i ældre- og demensomsorgen – single loop og double loop læring HER

Kultur i ældre- og demensomsorgen

Arbejdskulturen i ældreplejen i Danmark er konstant omdrejningspunkt i debatter og genstand for holdninger og perspektiver fra mange forskellige positioner.

I et forsøg på at forstå, hvilke forhold, som påvirker kulturen, kan man tage afsæt i forskellige teoretiske bud på måder at forstå kultur.

Demenskonsulent, supervisor og master i læreprocesser, Lene Raaby Andersen, tager afsæt i antroprolog og professor, Cathrine Hasses kulturbegreb i en analyse af arbejdskulturen i ældre- og demensomsorgen. Cathrine Hasse beskriver kultur som en støvbold, der består af mange tråde og fibre, som hele tiden forandres, når den fanger nye tråde. Støvbolden har, ligesom kulturen, ikke faste grænser og den forandres konstant:

”… med en metafor foretrækker jeg at forstå organisationskultur som en støvbold af forbindelser, der udgør et samlet hele af netværkets sammenvævede rebfibre, og som kan tiltrække og afstøde uden at have faste grænser. Inspireret af metaforen arbejder jeg hen mod et organisationskulturbegreb, der har grænser mellem et ’indenfor organisationen’ og et ’uden for organisationen’, men hvor grænserne ikke sættes af en lige linje og et statisk system, men af sammenfiltrede forbindelsestråde. Kultur er ikke en forudsigelig organisation af inkluderede forbindelser, men inkluderede forbindelser er heller ikke tilfældige, men knyttet til allerede indlejrede, potentielle nye forbindelser…” (Hasse 2011)

I webinaret Kultur i ældre- og demensomsorgen, introducerer Lene Raaby Andersen til betydningen af kultur som en støvbold. Hun beskriver vigtigheden af at skabe en fælles kultur med et fælles formål og hvordan både ting, handlinger og ord kan tilskrives fælles betydning gennem refleksion og dialog. I webinaret relateres de teoretiske begreber hele tiden til den daglige praksis i ældreplejen

Se webinaret Kultur i ældre- og demensomsorgen HER

Arbejdskulturen i ældreplejen i Danmark er konstant omdrejningspunkt i debatter og genstand for holdninger og perspektiver fra mange forskellige positioner.

I et forsøg på at forstå, hvilke forhold, som påvirker kulturen, kan man tage afsæt i forskellige teoretiske bud på måder at forstå kultur.

Demenskonsulent, supervisor og master i læreprocesser, Lene Raaby Andersen, tager afsæt i antroprolog og professor, Cathrine Hasses kulturbegreb i en analyse af arbejdskulturen i ældre- og demensomsorgen. Cathrine Hasse beskriver kultur som en støvbold, der består af mange tråde og fibre, som hele tiden forandres, når den fanger nye tråde. Støvbolden har, ligesom kulturen, ikke faste grænser og den forandres konstant:

”… med en metafor foretrækker jeg at forstå organisationskultur som en støvbold af forbindelser, der udgør et samlet hele af netværkets sammenvævede rebfibre, og som kan tiltrække og afstøde uden at have faste grænser. Inspireret af metaforen arbejder jeg hen mod et organisationskulturbegreb, der har grænser mellem et ’indenfor organisationen’ og et ’uden for organisationen’, men hvor grænserne ikke sættes af en lige linje og et statisk system, men af sammenfiltrede forbindelsestråde. Kultur er ikke en forudsigelig organisation af inkluderede forbindelser, men inkluderede forbindelser er heller ikke tilfældige, men knyttet til allerede indlejrede, potentielle nye forbindelser…” (Hasse 2011)

I webinaret Kultur i ældre- og demensomsorgen, introducerer Lene Raaby Andersen til betydningen af kultur som en støvbold. Hun beskriver vigtigheden af at skabe en fælles kultur med et fælles formål og hvordan både ting, handlinger og ord kan tilskrives fælles betydning gennem refleksion og dialog. I webinaret relateres de teoretiske begreber hele tiden til den daglige praksis i ældreplejen

Se webinaret Kultur i ældre- og demensomsorgen HER

Samtaleblomsten – del 2

Psykolog og professor Tom Kitwoods beskrivelse af de fem psykologiske behov; Trøst, tilknytning, inklusion, beskæftigelse og identitet, anvendes ofte i demensomsorgen i en trivselsanalyse og som afsæt for at vælge målrettede indsatser i samarbejdet med personer med demens.

I det seneste webinar Systematik i pårørendesamarbejde gav leder af Plejecenter Østervang, Lene Arved Nielsen, os et indblik i baggrund, metode og resultater af pårørendesamtaler, som er bygget op omkring Tom Kitwoods teori. Teorien beskriver de fem psykologiske behov som klyngebehov, der er tæt forbundne. Det antages, at de fem psykologiske behov findes hos alle mennesker, hvilket den systematiske arbejdsmetode i pårørendesamtaler tager af sæt i.

I webinaret Samtaleblomsten – del 2 illustrerer Lene Arved Nielsen, hvordan metoden sikrer, at pårørendes psykologiske behov imødekommes gennem disse systematisk opbyggede samtaler. Hun viser, hvordan både før-indflytningssamtale, indflytningssamtale, 3. mdr. samtale og årssamtalen er konstrueret, så både borgerens og pårørendes psykologiske behov drøftes og indsatser målrettes derefter. Metoden har vist gode resultater og en høj grad af pårørende tilfredshed og tryghed i samarbejdet.

Webinaret Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1 kan med fordel ses før Samtaleblomsten – del 2, idet de to webinarer er sammenhængende. Se webinaret Samtaleblomsten – del 2 HER

Psykolog og professor Tom Kitwoods beskrivelse af de fem psykologiske behov; Trøst, tilknytning, inklusion, beskæftigelse og identitet, anvendes ofte i demensomsorgen i en trivselsanalyse og som afsæt for at vælge målrettede indsatser i samarbejdet med personer med demens.

I det seneste webinar Systematik i pårørendesamarbejde gav leder af Plejecenter Østervang, Lene Arved Nielsen, os et indblik i baggrund, metode og resultater af pårørendesamtaler, som er bygget op omkring Tom Kitwoods teori. Teorien beskriver de fem psykologiske behov som klyngebehov, der er tæt forbundne. Det antages, at de fem psykologiske behov findes hos alle mennesker, hvilket den systematiske arbejdsmetode i pårørendesamtaler tager af sæt i.

I webinaret Samtaleblomsten – del 2 illustrerer Lene Arved Nielsen, hvordan metoden sikrer, at pårørendes psykologiske behov imødekommes gennem disse systematisk opbyggede samtaler. Hun viser, hvordan både før-indflytningssamtale, indflytningssamtale, 3. mdr. samtale og årssamtalen er konstrueret, så både borgerens og pårørendes psykologiske behov drøftes og indsatser målrettes derefter. Metoden har vist gode resultater og en høj grad af pårørende tilfredshed og tryghed i samarbejdet.

Webinaret Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1 kan med fordel ses før Samtaleblomsten – del 2, idet de to webinarer er sammenhængende. Se webinaret Samtaleblomsten – del 2 HER

Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1

I ældre- og demensomsorgen indføres i disse år en lang række systematiske arbejdsmetoder, som skal understøtte kvalitet og ensartethed i mødet med borgerne. Også i samarbejdet med pårørende kan en systematisk tilgang hjælpe til, at samtaler med pårørende gennemføres med fokus på både livskvalitet og praktiske forhold.

Plejecenter Østervang i Ikast-Brande Kommune har man opnået gode resultater ved at arbejde med før-indflytningssamtaler, indflytningssamtaler, 3. mdr. samtaler og årssamtaler. Derudover er der altid plads til Ad hoc samtaler, når der løbende opstår behov for det. Hver af samtaletyperne indeholder både faste punkter på dagsordenen, men også god tid til at drøfte de forhold, som opleves vigtige for den enkelte pårørende og som imødekommer den pårørendes psykologiske behov. Metoden har medført stor tilfredshed og tryghed blandt pårørende, idet den ligger op til tydelig forventningsafstemning.

Den systematiske tilgang hjælper plejepersonalet til at holde retning i samtalen og fokus på pårørendes og borgerens perspektiv, idet livshistorien og pårørendes kendskab til borgeren er centralt i dialogen. Leder af Plejecenter Østervang Lene Arved Nielsen fortæller i webinaret Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1 om, hvordan pårørendesamtaler tager afsæt i Kommunens Værdighedspolitik og psykolog og professor Tom Kitwoods teori om den personcentrerede omsorg. I det efterfølgende webinar Samtaleblomsten – del 2 illustrerer Lene Arved Nielsen, hvordan pårørendesamtalerne er bygget op omkring Kitwoods beskrivelse af de fem psykologiske behov.

Se webinaret Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1 HER

 

I ældre- og demensomsorgen indføres i disse år en lang række systematiske arbejdsmetoder, som skal understøtte kvalitet og ensartethed i mødet med borgerne. Også i samarbejdet med pårørende kan en systematisk tilgang hjælpe til, at samtaler med pårørende gennemføres med fokus på både livskvalitet og praktiske forhold.

Plejecenter Østervang i Ikast-Brande Kommune har man opnået gode resultater ved at arbejde med før-indflytningssamtaler, indflytningssamtaler, 3. mdr. samtaler og årssamtaler. Derudover er der altid plads til Ad hoc samtaler, når der løbende opstår behov for det. Hver af samtaletyperne indeholder både faste punkter på dagsordenen, men også god tid til at drøfte de forhold, som opleves vigtige for den enkelte pårørende og som imødekommer den pårørendes psykologiske behov. Metoden har medført stor tilfredshed og tryghed blandt pårørende, idet den ligger op til tydelig forventningsafstemning.

Den systematiske tilgang hjælper plejepersonalet til at holde retning i samtalen og fokus på pårørendes og borgerens perspektiv, idet livshistorien og pårørendes kendskab til borgeren er centralt i dialogen. Leder af Plejecenter Østervang Lene Arved Nielsen fortæller i webinaret Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1 om, hvordan pårørendesamtaler tager afsæt i Kommunens Værdighedspolitik og psykolog og professor Tom Kitwoods teori om den personcentrerede omsorg. I det efterfølgende webinar Samtaleblomsten – del 2 illustrerer Lene Arved Nielsen, hvordan pårørendesamtalerne er bygget op omkring Kitwoods beskrivelse af de fem psykologiske behov.

Se webinaret Systematik i pårørendesamarbejde – baggrund, metode og resultater – del 1 HER

 

VIPS evaluering

Teorien om Personcentreret omsorg er kendt af de fleste, som arbejder i ældre- og demensomsorgen i Danmark. De seneste års fokus på demens har affødt kompetenceudviklingsforløb og dialog på mange arbejdspladser om værdien ved at arbejde Personcentreret i demensomsorgen.

Men hvad skal der egentlig til, for at det er muligt at arbejde personcentreret? Hvilken betydning har den enkelte medarbejders personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer? Hvilken betydning har medarbejdergruppens kultur og sociale kapital? Og hvilken betydning har de organisatoriske rammer for muligheden for at arbejde med afsæt i personcentreret omsorg? Kan man her tale om en organisations personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer?

Den engelske psykolog og professor Dawn Brooker udviklede med afsæt i samarbejdet med Professor Tom Kitwood en model, som kan bruges til at implementere og fastholde Personcentreret omsorg i en organisation. Den kan også bruges til at evaluere graden af Personcentreret omsorg. Modellen hedder VIPS rammesætning. Den oplister fire elementer: V = Værdigrundlag, I  = Individuel tilgang, P = Perspektivskifte og S = Støttende social miljø, som de fire hovedpunkter der bør fokuseres på, når en organisation har som formål at varetage demensomsorg.

VIPS modellen stiller spørgsmål til organisationens måde at skabe ramme omkring demensomsorgen. Ved bruge af VIPS evalueringen vil det blive synligt for organisationens medlemmer og omgivelserne, hvorvidt arbejdet med Personcentreret omsorg har de vækstbetingelser, der skal til for at både personen med demens og medarbejdere i organisationen trives.

Hvis du vil vide mere om VIPS metoden, så se med i Webinaret VIPS rammesætning, som gennemgår de fire elementer der er inkluderet i modellen. Webinaret slægger op til dialog mellem ledelse, medarbejdere og pårørende i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret VIPS-evaluering HER

Teorien om Personcentreret omsorg er kendt af de fleste, som arbejder i ældre- og demensomsorgen i Danmark. De seneste års fokus på demens har affødt kompetenceudviklingsforløb og dialog på mange arbejdspladser om værdien ved at arbejde Personcentreret i demensomsorgen.

Men hvad skal der egentlig til, for at det er muligt at arbejde personcentreret? Hvilken betydning har den enkelte medarbejders personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer? Hvilken betydning har medarbejdergruppens kultur og sociale kapital? Og hvilken betydning har de organisatoriske rammer for muligheden for at arbejde med afsæt i personcentreret omsorg? Kan man her tale om en organisations personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer?

Den engelske psykolog og professor Dawn Brooker udviklede med afsæt i samarbejdet med Professor Tom Kitwood en model, som kan bruges til at implementere og fastholde Personcentreret omsorg i en organisation. Den kan også bruges til at evaluere graden af Personcentreret omsorg. Modellen hedder VIPS rammesætning. Den oplister fire elementer: V = Værdigrundlag, I  = Individuel tilgang, P = Perspektivskifte og S = Støttende social miljø, som de fire hovedpunkter der bør fokuseres på, når en organisation har som formål at varetage demensomsorg.

VIPS modellen stiller spørgsmål til organisationens måde at skabe ramme omkring demensomsorgen. Ved bruge af VIPS evalueringen vil det blive synligt for organisationens medlemmer og omgivelserne, hvorvidt arbejdet med Personcentreret omsorg har de vækstbetingelser, der skal til for at både personen med demens og medarbejdere i organisationen trives.

Hvis du vil vide mere om VIPS metoden, så se med i Webinaret VIPS rammesætning, som gennemgår de fire elementer der er inkluderet i modellen. Webinaret slægger op til dialog mellem ledelse, medarbejdere og pårørende i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret VIPS-evaluering HER

BPSD konference

Som en systematisk arbejdsmetode i demensomsorgen anvendes NPI screeningen (NPI-NH) til at observere adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD). I de tilfælde, hvor medarbejderne vurderer NPI scoren over 0, planlægges en BPSD-konference.

På BPSD-konferencen vurderes NPI screeningens resultater og den tværfaglige gruppe drøfter mulige bagvedliggende årsager til BPSD, ved at stille en række spørgsmål, som er fastlagt i en dagsorden. Denne grundige analyse skal sikre, at medarbejderne forholder sig til mulige årsager til BPSD og kommer rundt om både grundlæggende behov, sanser, sygdom, smerter, medicin, beskæftigelse, socialt samvær og kommunikationen med omgivelserne.

På BPSD-konferencen opstilles konkrete mål, som tager afsæt i netop NPI screeningens udslag og efterfølgende vælges faglige indsatser, der skal hjælpe med at nedbringe BPSD ved borgeren. De faglige indsatser kan omfatte både sundheds- og socialfaglige tiltag, som iværksættes for at nedbringe BPSD og fremme trivsel og livskvalitet for borgeren. I et tidligere dansk projekt viste resultaterne, at også trivslen, det faglige sprog og arbejdsmiljøet forbedres blandt medarbejderne, når de arbejder med denne systematiske metode.

I webinaret BPSD-konference underviser lektor og sygeplejerske Tina Risager i BPSD konferencens systematiske metode. Se webinaret HER

Som en systematisk arbejdsmetode i demensomsorgen anvendes NPI screeningen (NPI-NH) til at observere adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD). I de tilfælde, hvor medarbejderne vurderer NPI scoren over 0, planlægges en BPSD-konference.

På BPSD-konferencen vurderes NPI screeningens resultater og den tværfaglige gruppe drøfter mulige bagvedliggende årsager til BPSD, ved at stille en række spørgsmål, som er fastlagt i en dagsorden. Denne grundige analyse skal sikre, at medarbejderne forholder sig til mulige årsager til BPSD og kommer rundt om både grundlæggende behov, sanser, sygdom, smerter, medicin, beskæftigelse, socialt samvær og kommunikationen med omgivelserne.

På BPSD-konferencen opstilles konkrete mål, som tager afsæt i netop NPI screeningens udslag og efterfølgende vælges faglige indsatser, der skal hjælpe med at nedbringe BPSD ved borgeren. De faglige indsatser kan omfatte både sundheds- og socialfaglige tiltag, som iværksættes for at nedbringe BPSD og fremme trivsel og livskvalitet for borgeren. I et tidligere dansk projekt viste resultaterne, at også trivslen, det faglige sprog og arbejdsmiljøet forbedres blandt medarbejderne, når de arbejder med denne systematiske metode.

I webinaret BPSD-konference underviser lektor og sygeplejerske Tina Risager i BPSD konferencens systematiske metode. Se webinaret HER

Alkoholrelateret demens

Blandt plejepersonale er det ofte en udfordring at hjælpe personer med alkoholrelateret demens. Der opstår hyppigt etiske dilemmaer og indimellem uenighed om, hvordan personen bedst kan hjælpes.

Alkoholrelateret demens er ikke en veldefineret diagnose, og personen vil ofte have flere samtidige udfordringer i relation til psykosociale forhold, kronisk sygdom og kognitive skader. Et mangeårigt overforbrug af alkohol kan have medført, at personen har ’brændt mange broer’ og derfor har et sparsomt netværk af venner og familie.

Plejepersonale kan opleve det vanskeligt at balancere mellem personens selvbestemmelsesret og på samme tid opretholde værdige forhold for både personen med demens og medarbejderne på arbejdspladsen.

Lene Holst Andersen underviser i webinaret Alkoholrelateret demens om alkohol i Danmark, kønsforskelle, Wernicke-Korsakoffs Syndrom og alkoholrelateret demens. Hun anbefaler den personcentrerede omsorg i plejen og understreger vigtigheden af sufficient ernæring og opmærksomhed på personlig hygiejne og den øgede risiko for depression.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion, som med fordel kan anvendes til faglige drøftelser i en personalegruppe og en litteraturliste.

Se webinaret HER

Blandt plejepersonale er det ofte en udfordring at hjælpe personer med alkoholrelateret demens. Der opstår hyppigt etiske dilemmaer og indimellem uenighed om, hvordan personen bedst kan hjælpes.

Alkoholrelateret demens er ikke en veldefineret diagnose, og personen vil ofte have flere samtidige udfordringer i relation til psykosociale forhold, kronisk sygdom og kognitive skader. Et mangeårigt overforbrug af alkohol kan have medført, at personen har ’brændt mange broer’ og derfor har et sparsomt netværk af venner og familie.

Plejepersonale kan opleve det vanskeligt at balancere mellem personens selvbestemmelsesret og på samme tid opretholde værdige forhold for både personen med demens og medarbejderne på arbejdspladsen.

Lene Holst Andersen underviser i webinaret Alkoholrelateret demens om alkohol i Danmark, kønsforskelle, Wernicke-Korsakoffs Syndrom og alkoholrelateret demens. Hun anbefaler den personcentrerede omsorg i plejen og understreger vigtigheden af sufficient ernæring og opmærksomhed på personlig hygiejne og den øgede risiko for depression.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion, som med fordel kan anvendes til faglige drøftelser i en personalegruppe og en litteraturliste.

Se webinaret HER

Marte Meo 3

Marte Meo metoden kan anvendes ved både børn, voksne og ældre og kan lede til et styrket samspil og kommunikation mellem personen og omsorgsgiveren.

I demensomsorgen kan medarbejdere oparbejde kompetencer til at anvende Marte Meos 5 principper i mødet med personer med demens. Medarbejderne trænes i positivt at bekræfte personens væren og gøren, og får gennem brug af de fem Marte Meo principper mulighed for at forandre egen tilgang og adfærd, så personen med demens opnår større trivsel og tager flere initiativer.

Marte Meo superviser Gitte Henriksen præsenterer i webinaret Marte Meo 3 en konkret case, hvor medarbejdere på et plejecenter lykkes med at skabe et nyt og forbedret samspil med en person med demens, som led under selvskade, dårlig trivsel og mange afvisninger i omverdenen. Hun illustrerer, hvordan medarbejderne, gennem ændring af egen tilgang, træning og supervision, bruger principperne og kommer i mål med helt at fjerne personens trang til selvskade.

Gitte Henriksen giver også indblik i, hvordan principperne kan anvendes ved pårørende, i medarbejdergrupper og som voldsforebyggelsesmetode.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 2 gennemgås de fem Marte Meo principper:  1. Følge initiativ; 2. Positiv bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse og i Marte Meo 3 illustreres brugen af metoden gennem en case.

Se webinaret HER

Marte Meo metoden kan anvendes ved både børn, voksne og ældre og kan lede til et styrket samspil og kommunikation mellem personen og omsorgsgiveren.

I demensomsorgen kan medarbejdere oparbejde kompetencer til at anvende Marte Meos 5 principper i mødet med personer med demens. Medarbejderne trænes i positivt at bekræfte personens væren og gøren, og får gennem brug af de fem Marte Meo principper mulighed for at forandre egen tilgang og adfærd, så personen med demens opnår større trivsel og tager flere initiativer.

Marte Meo superviser Gitte Henriksen præsenterer i webinaret Marte Meo 3 en konkret case, hvor medarbejdere på et plejecenter lykkes med at skabe et nyt og forbedret samspil med en person med demens, som led under selvskade, dårlig trivsel og mange afvisninger i omverdenen. Hun illustrerer, hvordan medarbejderne, gennem ændring af egen tilgang, træning og supervision, bruger principperne og kommer i mål med helt at fjerne personens trang til selvskade.

Gitte Henriksen giver også indblik i, hvordan principperne kan anvendes ved pårørende, i medarbejdergrupper og som voldsforebyggelsesmetode.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 2 gennemgås de fem Marte Meo principper:  1. Følge initiativ; 2. Positiv bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse og i Marte Meo 3 illustreres brugen af metoden gennem en case.

Se webinaret HER

Marte Meo 2

De fem Marte Meo principper: 1. Følge initiativ; 2. Positivt bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse hjælper medarbejdere i ældre- og demensomsorgen til at finde nye løsninger, når samspillet med en person med demens bliver udfordret.

Metoden kan bruges til at understøtte en personcentreret omsorgskultur og forskning viser, at personale, som mestrer Marte Meo principperne oplever sig dygtigere til at yde personcentreret omsorg. De giver tilmed udtryk for øget tilfredshed med deres arbejde.

Når man, som vist i webinaret Marte Meo 1, har foretaget en trivselsanalyse, kan de fem Marte Meo principper anvendes til at styrke samspillet og positiv interaktion mellem personen med demens og personalet. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 2 til de fem Marte Meo principper, hvor hun gennemgår hvordan principperne kan anvendes i den daglige praksis.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 3 gennemgås en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

De fem Marte Meo principper: 1. Følge initiativ; 2. Positivt bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse hjælper medarbejdere i ældre- og demensomsorgen til at finde nye løsninger, når samspillet med en person med demens bliver udfordret.

Metoden kan bruges til at understøtte en personcentreret omsorgskultur og forskning viser, at personale, som mestrer Marte Meo principperne oplever sig dygtigere til at yde personcentreret omsorg. De giver tilmed udtryk for øget tilfredshed med deres arbejde.

Når man, som vist i webinaret Marte Meo 1, har foretaget en trivselsanalyse, kan de fem Marte Meo principper anvendes til at styrke samspillet og positiv interaktion mellem personen med demens og personalet. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 2 til de fem Marte Meo principper, hvor hun gennemgår hvordan principperne kan anvendes i den daglige praksis.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 3 gennemgås en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP