Blog

Tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS)

Med den store stigning af ældre borgere arbejder både kommuner og almen praksis målrettet med Tidlig opsporing af begyndende sygdom. Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan det bidrage til, at borgeren undgår indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Meget ofte er det social- og sundhedshjælperen eller social- og sundhedsassistenten, der opdager små forandringer og tegn i borgerens hverdagsliv. De fornemmer, at ’noget’ begynder at skride, men det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcist drejer sig om. Den ’fornemmelse’ er i virkeligheden en meget vigtig observation, som skal viderebringes i dokumentationssystemet og ved de tværfaglige samtaler, så der kan sættes ind med forebyggende tiltag. Til det findes forskellige systematiske metoder, som vil blive præsenteret i den kommende serie af webinarer om metoder til hverdagsobservation.

I webinaret Tidlig opsporing af begyndende sygdom – TOBS introducerer Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd os til spørgsmålene hvad er tidlig opsporing? Hvorfor skal vi tidligt opspore? Hvem skal tidligt opspore? I dette webinar udfolder hun redskabet TOBS, som giver indblik i vitale parametre; puls, bevidsthed, temperatur, respiration og systolisk blodtryk. Værdierne giver udslag i et pointsystem, hvor en algoritme viser, hvilke handlinger sundhedspersonen skal iværksætte. Værdierne skal sammenholdes med det øvrige kendskab til borgeren og i et tværfagligt samarbejde aftales det, hvilke forebyggende tiltag der er behov for.

Der er flere redskaber til tidlig opsporing, og i de kommende uger introduceres til forskellige, herunder Hjulet og Ændringsskemaet, som kan integreres i kommunens digitale dokumentationssystem.

Se webianaret HER

Med den store stigning af ældre borgere arbejder både kommuner og almen praksis målrettet med Tidlig opsporing af begyndende sygdom. Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan det bidrage til, at borgeren undgår indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Meget ofte er det social- og sundhedshjælperen eller social- og sundhedsassistenten, der opdager små forandringer og tegn i borgerens hverdagsliv. De fornemmer, at ’noget’ begynder at skride, men det er svært at sætte fingeren på, hvad det præcist drejer sig om. Den ’fornemmelse’ er i virkeligheden en meget vigtig observation, som skal viderebringes i dokumentationssystemet og ved de tværfaglige samtaler, så der kan sættes ind med forebyggende tiltag. Til det findes forskellige systematiske metoder, som vil blive præsenteret i den kommende serie af webinarer om metoder til hverdagsobservation.

I webinaret Tidlig opsporing af begyndende sygdom – TOBS introducerer Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd os til spørgsmålene hvad er tidlig opsporing? Hvorfor skal vi tidligt opspore? Hvem skal tidligt opspore? I dette webinar udfolder hun redskabet TOBS, som giver indblik i vitale parametre; puls, bevidsthed, temperatur, respiration og systolisk blodtryk. Værdierne giver udslag i et pointsystem, hvor en algoritme viser, hvilke handlinger sundhedspersonen skal iværksætte. Værdierne skal sammenholdes med det øvrige kendskab til borgeren og i et tværfagligt samarbejde aftales det, hvilke forebyggende tiltag der er behov for.

Der er flere redskaber til tidlig opsporing, og i de kommende uger introduceres til forskellige, herunder Hjulet og Ændringsskemaet, som kan integreres i kommunens digitale dokumentationssystem.

Se webianaret HER

Det levede liv – om livsformer og rollemønstre

I ældre- og demensomsorgen er arbejde med livshistorie vundet frem, og mange steder arbejdes ihærdigt med at implementere systematiske metoder til at undersøge borgerens livshistorie, for efterfølgende at inddrage den aktivt i en personcentreret omsorg.

I nogle sammenhænge handler det om at undersøge nuværende og tidligere interesser, arbejdsliv, hobbyer, livretter med videre, men ikke så ofte inddrages viden om borgerens livsformer og rollemønstre når livshistorien undersøges.

Udviklingssygeplejerske; Pia Østergaard har mangeårig erfaring fra demensindsatsen og hun interesserer sig særligt for, hvilken betydning borgerens livsform interne rollemønstre i parforhold mellem ældre par har.

I webinaret Det levede liv – livsformer og rollemønstre udfolder hun etnolog, Thomas Højrups teori om livsformerne, de selvstændiges livsform, lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og hun inddrager to yderligere livsformer husmorlivsformen og baglandslivsformen, der senere er tilføjet at etnolog, Lone Rahbek Christensens. Efterfølgende beskriver hun rollemønstreneafhængighedsmønstre, afstandsmønstre, fællesskabsmønstre og åbenhed/dialogmønstre i parforhold, som der er beskrevet af den norske gerontopsykolog og forsker Reidun Ingebretsen. Pia Østergaard kommer med eksempler på, hvordan viden om livsformsteori og teori om rollemønstre kan bruges som analyseredskaber, til bedre at forstå en person, idet vi får indblik i, hvilke roller og mønstre personen har indtaget op gennem det levede liv og hvilke forventninger personen kan have til os som personale.

Se webianaret HER

I ældre- og demensomsorgen er arbejde med livshistorie vundet frem, og mange steder arbejdes ihærdigt med at implementere systematiske metoder til at undersøge borgerens livshistorie, for efterfølgende at inddrage den aktivt i en personcentreret omsorg.

I nogle sammenhænge handler det om at undersøge nuværende og tidligere interesser, arbejdsliv, hobbyer, livretter med videre, men ikke så ofte inddrages viden om borgerens livsformer og rollemønstre når livshistorien undersøges.

Udviklingssygeplejerske; Pia Østergaard har mangeårig erfaring fra demensindsatsen og hun interesserer sig særligt for, hvilken betydning borgerens livsform interne rollemønstre i parforhold mellem ældre par har.

I webinaret Det levede liv – livsformer og rollemønstre udfolder hun etnolog, Thomas Højrups teori om livsformerne, de selvstændiges livsform, lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og hun inddrager to yderligere livsformer husmorlivsformen og baglandslivsformen, der senere er tilføjet at etnolog, Lone Rahbek Christensens. Efterfølgende beskriver hun rollemønstreneafhængighedsmønstre, afstandsmønstre, fællesskabsmønstre og åbenhed/dialogmønstre i parforhold, som der er beskrevet af den norske gerontopsykolog og forsker Reidun Ingebretsen. Pia Østergaard kommer med eksempler på, hvordan viden om livsformsteori og teori om rollemønstre kan bruges som analyseredskaber, til bedre at forstå en person, idet vi får indblik i, hvilke roller og mønstre personen har indtaget op gennem det levede liv og hvilke forventninger personen kan have til os som personale.

Se webianaret HER

Tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde – del 2

I sidste nyhedsbrev om Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del l, blev du introduceret til begreberne Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, relationel koordinering og samarbejde med borgeren. Nyhedsbrevet denne gang er en forlængelse deraf og fokuserer på fordeling af roller og ansvar i det nære sundhedsvæsen.

Når hjemmesygeplejersken har skabt et organisatorisk overblik over samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at kende til de tværfaglige og tværprofessionelles roller og ansvar i borgerforløbet. Til dette gennemgår Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 2 roller og ansvar fordelt mellem henholdsvis hjemmepleje og hjemmesygepleje, hjemmesygepleje og almen praksis og mellem hjemmesygepleje og sygehus.

Hun beskriver vigtigheden af kendskab til hinandens professioner og fagligheder, respekt for forskellige ansættelses- og arbejdsforhold og hun viser, hvordan Sundhedsaftaler og særaftaler mellem region og kommuner understøtter et sammenhængende forløb.

Se webianaret HER

I sidste nyhedsbrev om Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del l, blev du introduceret til begreberne Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, relationel koordinering og samarbejde med borgeren. Nyhedsbrevet denne gang er en forlængelse deraf og fokuserer på fordeling af roller og ansvar i det nære sundhedsvæsen.

Når hjemmesygeplejersken har skabt et organisatorisk overblik over samarbejdsflader i sundhedsvæsenet, er det nødvendigt at kende til de tværfaglige og tværprofessionelles roller og ansvar i borgerforløbet. Til dette gennemgår Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 2 roller og ansvar fordelt mellem henholdsvis hjemmepleje og hjemmesygepleje, hjemmesygepleje og almen praksis og mellem hjemmesygepleje og sygehus.

Hun beskriver vigtigheden af kendskab til hinandens professioner og fagligheder, respekt for forskellige ansættelses- og arbejdsforhold og hun viser, hvordan Sundhedsaftaler og særaftaler mellem region og kommuner understøtter et sammenhængende forløb.

Se webianaret HER

Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde – del 1

Det kan være en labyrint at finde rundt i, når der skal skabes overblik over de forskellige involverede parter i det nære sundhedsvæsen ved en borgers indlæggelse, udskrivelse og når han skal hjælpes videre i et nyt forløb.

”Hvem skal jeg kontakte om hvad – og hvordan? Er der klarhed over om det skal foregå digitalt eller pr. telefon og hvordan sikrer jeg, at borgeren ikke falder mellem to stole i et forløb, som både involverer indlæggelse fra eget hjem, udskrivelse og et rehabiliterende forløb? – Hvorfor møder jeg forventninger fra samarbejdspartnere, som jeg mener de burde vide, at jeg ikke kan honorere i hjemmesygeplejen…? Det gør mig usikker, når jeg kontakter sygehuset eller almen praksis…”

Den faglige opgave er at sikre borgeren et sammenhængende forløb mellem flere sektorer og professioner. I sygeplejen stræbes efter at skabe et organisatorisk overblik over sundhedsvæsenets opbygning og samarbejdsflader. Med denne opgave tydeliggøres det, at sektorernes strukturer, processer og interne logikker ikke altid er samtænkt med andre sektorer.

Det betyder, at sygeplejen ofte står med opgaven at koordinere et forløb, hvor borgerens oplevelse af sammenhæng må stå øverst, og sygeplejersken skal navigere mellem forskellige hensyn til systemer, lokale regler og bestemmelser og et utal at individuelle ’synsninger’…

I webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 1 introduceres du til begrebet ’det nære og sammenhængende sundhedsvæsen’.

Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, giver dig indblik i, hvordan relationel koordinering og samarbejde med borgeren har betydning for oplevelsen af sammenhæng. Webinaret indeholder en beskrivelse af det interne samarbejde mellem region, kommune og almen praksis, og parternes roller og ansvar.

Se webianaret HER

Det kan være en labyrint at finde rundt i, når der skal skabes overblik over de forskellige involverede parter i det nære sundhedsvæsen ved en borgers indlæggelse, udskrivelse og når han skal hjælpes videre i et nyt forløb.

”Hvem skal jeg kontakte om hvad – og hvordan? Er der klarhed over om det skal foregå digitalt eller pr. telefon og hvordan sikrer jeg, at borgeren ikke falder mellem to stole i et forløb, som både involverer indlæggelse fra eget hjem, udskrivelse og et rehabiliterende forløb? – Hvorfor møder jeg forventninger fra samarbejdspartnere, som jeg mener de burde vide, at jeg ikke kan honorere i hjemmesygeplejen…? Det gør mig usikker, når jeg kontakter sygehuset eller almen praksis…”

Den faglige opgave er at sikre borgeren et sammenhængende forløb mellem flere sektorer og professioner. I sygeplejen stræbes efter at skabe et organisatorisk overblik over sundhedsvæsenets opbygning og samarbejdsflader. Med denne opgave tydeliggøres det, at sektorernes strukturer, processer og interne logikker ikke altid er samtænkt med andre sektorer.

Det betyder, at sygeplejen ofte står med opgaven at koordinere et forløb, hvor borgerens oplevelse af sammenhæng må stå øverst, og sygeplejersken skal navigere mellem forskellige hensyn til systemer, lokale regler og bestemmelser og et utal at individuelle ’synsninger’…

I webinaret Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde del 1 introduceres du til begrebet ’det nære og sammenhængende sundhedsvæsen’.

Sundhedsfaglig konsulent, Irmgard Birkegaard fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, giver dig indblik i, hvordan relationel koordinering og samarbejde med borgeren har betydning for oplevelsen af sammenhæng. Webinaret indeholder en beskrivelse af det interne samarbejde mellem region, kommune og almen praksis, og parternes roller og ansvar.

Se webianaret HER

Neuropædagogik

Psykolog og professor Tom Kitwood, har givet os en særlig god fremgangsmåde at følge, når vi ønsker at kende en person med demens, som vi skal hjælpe. Han opfordrer os til at undersøge forhold, der vedrører personligheden, helbredet, biografien, socialpsykologien og den neurologiske svækkelse (demensligningen). Kendskab til alle disse forhold (både ressourcer og vanskeligheder) øger muligheden for, at vi kan kvalificere plejen og omsorgen, så den målrettes netop den person, vi skal hjælpe.

Når vi skal vide mere om den neurologiske svækkelse, kan det være nyttigt at vide mere om hjernens opbygning og forskellige centre. Herunder hvilken placering den neurologiske skade er og hvor store områder i hjernen, der er påvirket? …Og hvilke kognitive funktioner som gradvist svækkes med tilstandens forværring.

Denne viden kan hjælpe os til bedre at forstå de symptomer og reaktioner, vi får øje på hos en person med demens – og dermed kan vi mere målrettet justere vores pædagogiske indsats derefter.

Den Neuropædagogiske tilgang tilrettelægges altså med afsæt i den viden vi har om hjernen (og den neurologiske svækkelse), viden om personen (peronlighed, historie, biografi) og viden om personens mulighed for at indgå i et positivt samvær med andre (socialpsykologien).

I webinaret Neuropædagogik gennemgår ph.d. og docent, Rikke Gregersen, VIA efter- og videreuddannelse, dele af hjernens anatomi. Hun viser, hvordan skader i de forskellige hjernecentre kan medføre symptomer og en adfærd hos personer med demens, som er knyttet til hjernecentrets særlige funktioner.

Rikke Gregersen viser, hvordan hjernens kognitive funktioner kan påvirkes og svækkes gennem nedbrud af hjernevævet ved forskellige sygdomme, der kan medføre demens. Hun fortæller om, hvordan demens kan brede sig i hjernen og giver eksempler på, hvilke behov for støtte, der naturligt følger deraf.

I forlængelse af webinaret Neuropædagogik vil det være relevant at se flere webinarer, der har forslag til neuropædagogiske tilgange.

Psykolog og professor Tom Kitwood, har givet os en særlig god fremgangsmåde at følge, når vi ønsker at kende en person med demens, som vi skal hjælpe. Han opfordrer os til at undersøge forhold, der vedrører personligheden, helbredet, biografien, socialpsykologien og den neurologiske svækkelse (demensligningen). Kendskab til alle disse forhold (både ressourcer og vanskeligheder) øger muligheden for, at vi kan kvalificere plejen og omsorgen, så den målrettes netop den person, vi skal hjælpe.

Når vi skal vide mere om den neurologiske svækkelse, kan det være nyttigt at vide mere om hjernens opbygning og forskellige centre. Herunder hvilken placering den neurologiske skade er og hvor store områder i hjernen, der er påvirket? …Og hvilke kognitive funktioner som gradvist svækkes med tilstandens forværring.

Denne viden kan hjælpe os til bedre at forstå de symptomer og reaktioner, vi får øje på hos en person med demens – og dermed kan vi mere målrettet justere vores pædagogiske indsats derefter.

Den Neuropædagogiske tilgang tilrettelægges altså med afsæt i den viden vi har om hjernen (og den neurologiske svækkelse), viden om personen (peronlighed, historie, biografi) og viden om personens mulighed for at indgå i et positivt samvær med andre (socialpsykologien).

I webinaret Neuropædagogik gennemgår ph.d. og docent, Rikke Gregersen, VIA efter- og videreuddannelse, dele af hjernens anatomi. Hun viser, hvordan skader i de forskellige hjernecentre kan medføre symptomer og en adfærd hos personer med demens, som er knyttet til hjernecentrets særlige funktioner.

Rikke Gregersen viser, hvordan hjernens kognitive funktioner kan påvirkes og svækkes gennem nedbrud af hjernevævet ved forskellige sygdomme, der kan medføre demens. Hun fortæller om, hvordan demens kan brede sig i hjernen og giver eksempler på, hvilke behov for støtte, der naturligt følger deraf.

I forlængelse af webinaret Neuropædagogik vil det være relevant at se flere webinarer, der har forslag til neuropædagogiske tilgange.

Testamente

Ofte opstår der spørgsmål om Testamente, værgemål og fremtidsfuldmagter blandt pårørende og plejepersonale i ældre- og demensomsorgen.

De fleste anerkender nok væsentligheden af, at der er styr på disse forhold – men hvordan er det nu liiiiige det skal foregå..❓❓❓Hvordan undgår du konflikter i familien og hvordan sikrer du den ældre eller syge persons rettigheder bedst❓

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen blandt andet i relation til at oprette testamente. Hun tydeliggør forskellene mellem notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente og hun kommer med anbefalinger til, hvad du bør overveje inden oprettelse af et testamente.

Når du opretter et testamente, bestemmes det, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan testamentere tre fjerdedele af arven, og den sidste fjerdedel tilfalder dine tvangsarvinger. Er der ingen tvangsarvinger, kan du disponere over alle dine ejendele.

Karen Marie underviser om, hvordan et testamente oprettes, hvornår og hvordan det træder i kraft og hun fortæller om muligheden for at ændre indholdet i et testamente. Se med i Webinaret Testamente HER

Ofte opstår der spørgsmål om Testamente, værgemål og fremtidsfuldmagter blandt pårørende og plejepersonale i ældre- og demensomsorgen.

De fleste anerkender nok væsentligheden af, at der er styr på disse forhold – men hvordan er det nu liiiiige det skal foregå..❓❓❓Hvordan undgår du konflikter i familien og hvordan sikrer du den ældre eller syge persons rettigheder bedst❓

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen blandt andet i relation til at oprette testamente. Hun tydeliggør forskellene mellem notartestamente, vidnetestamente og nødtestamente og hun kommer med anbefalinger til, hvad du bør overveje inden oprettelse af et testamente.

Når du opretter et testamente, bestemmes det, hvad der skal ske med dine ejendele, når du dør. Du kan testamentere tre fjerdedele af arven, og den sidste fjerdedel tilfalder dine tvangsarvinger. Er der ingen tvangsarvinger, kan du disponere over alle dine ejendele.

Karen Marie underviser om, hvordan et testamente oprettes, hvornår og hvordan det træder i kraft og hun fortæller om muligheden for at ændre indholdet i et testamente. Se med i Webinaret Testamente HER

Værgemål

Der kan oprettes et værgemål, hvis en voksen person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage egne økonomiske eller personlige interesser. Det betyder, at ansvaret for dele af personens liv ved værgemålets ikrafttræden overdrages til værgen.

Formålet med et værgemål er at personens interesser varetages på den måde, at værgen handler på personens vegne. Lovgivningen følger Bekendtgørelse af værgemålsloven.

Normalt udpeges et familiemedlem, eller en ven, der kender vedkommende godt – og derfor har mulighed for at træffe de valg som personen selv ville have valgt, hvis denne havde handleevnen i behold. Der udpeges kun udpeges én værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge i personens familie eller nære omgangskreds, udpeger Familieretshuset en værge.

Men hvilke typer værgemål findes der? Og hvornår træder et værgemål i kraft? Hvilke forhold bør drøftes inden beslutninger om værgemål træffes? Bliver man umyndiggjort, når man får en værge?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette værgemål.

I webinaret Værgemål, fortæller hun konkret, hvilke typer af værgemål, der findes. Hun gennemgår hvilke forhold der skal til, før en person kan fratages retlig handleevne og hvordan værgemål oprettes og sættes i kraft.

Se med i Webinaret Værgemål HER

Der kan oprettes et værgemål, hvis en voksen person af helbredsmæssige grunde ikke kan varetage egne økonomiske eller personlige interesser. Det betyder, at ansvaret for dele af personens liv ved værgemålets ikrafttræden overdrages til værgen.

Formålet med et værgemål er at personens interesser varetages på den måde, at værgen handler på personens vegne. Lovgivningen følger Bekendtgørelse af værgemålsloven.

Normalt udpeges et familiemedlem, eller en ven, der kender vedkommende godt – og derfor har mulighed for at træffe de valg som personen selv ville have valgt, hvis denne havde handleevnen i behold. Der udpeges kun udpeges én værge. Hvis der ikke kan findes en egnet værge i personens familie eller nære omgangskreds, udpeger Familieretshuset en værge.

Men hvilke typer værgemål findes der? Og hvornår træder et værgemål i kraft? Hvilke forhold bør drøftes inden beslutninger om værgemål træffes? Bliver man umyndiggjort, når man får en værge?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette værgemål.

I webinaret Værgemål, fortæller hun konkret, hvilke typer af værgemål, der findes. Hun gennemgår hvilke forhold der skal til, før en person kan fratages retlig handleevne og hvordan værgemål oprettes og sættes i kraft.

Se med i Webinaret Værgemål HER

Fremtidsfuldmagt

Spørgsmålet om, hvem der skal varetage sine interesser, hvis man en dag bliver ude af stand til at tage vare på sig selv, kan være vanskelig at tage hul på i mange familier.

Der kan være tale om berøringsangst og usikkerhed i forhold til konsekvenser af at give fuldmagt til andre personer. Nogle familier er slet ikke vant til at tale om så personlige emner, og andre har for vane at skubbe større beslutninger foran sig i lang tid. S

pørgsmål om, hvorvidt man mister sin taleret og autonomi, når man giver fremtidsfuldmagt til en anden, melder sig… Kan andre så bestemme over mig og mine ting? Hvem kan være fuldmægtig og kan man ændre på en fremtidsfuldmagt, hvis man senere fortryder?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hun anbefaler, at familier – i god tid – får drøftet nogle af de spørgsmål, som kan presse sig på. I webinaret Fremtidsfuldmagt, gennemgår hun de vigtige punkter, som familier med fordel kan overveje – og hun argumenterer for at oprettelsen af en fremtidsfuldmagt mange gange kan forebygge, at det bliver nødvendigt senere at oprette værgemål.

I webinaret Fremtidsfuldmagt, fortæller hun konkret, hvordan en fremtidsfuldmagt oprettes, betingelserne for, at den kan træde i kraft og hvor den tinglyses. Hun giver indblik i, hvilke forhold der ikke kan indgå i en fremtidsfuldmagt og hvordan den kan opdeles mellem flere fremtidsfuldmægtige.

Se med i Webinaret Fremtidsfuldmagt HER

Spørgsmålet om, hvem der skal varetage sine interesser, hvis man en dag bliver ude af stand til at tage vare på sig selv, kan være vanskelig at tage hul på i mange familier.

Der kan være tale om berøringsangst og usikkerhed i forhold til konsekvenser af at give fuldmagt til andre personer. Nogle familier er slet ikke vant til at tale om så personlige emner, og andre har for vane at skubbe større beslutninger foran sig i lang tid. S

pørgsmål om, hvorvidt man mister sin taleret og autonomi, når man giver fremtidsfuldmagt til en anden, melder sig… Kan andre så bestemme over mig og mine ting? Hvem kan være fuldmægtig og kan man ændre på en fremtidsfuldmagt, hvis man senere fortryder?

Advokat med speciale i familieret, Karen Marie Jespersen, underviser både pårørende og medarbejdere i ældre- og demensomsorgen i relation til at forstå betydningen af, at oprette en fremtidsfuldmagt.

Hun anbefaler, at familier – i god tid – får drøftet nogle af de spørgsmål, som kan presse sig på. I webinaret Fremtidsfuldmagt, gennemgår hun de vigtige punkter, som familier med fordel kan overveje – og hun argumenterer for at oprettelsen af en fremtidsfuldmagt mange gange kan forebygge, at det bliver nødvendigt senere at oprette værgemål.

I webinaret Fremtidsfuldmagt, fortæller hun konkret, hvordan en fremtidsfuldmagt oprettes, betingelserne for, at den kan træde i kraft og hvor den tinglyses. Hun giver indblik i, hvilke forhold der ikke kan indgå i en fremtidsfuldmagt og hvordan den kan opdeles mellem flere fremtidsfuldmægtige.

Se med i Webinaret Fremtidsfuldmagt HER

ACP samtalen

”Det lyder skræmmende med sådan en dyster dødssamtale….”, sådan er Advance Care Planning (ACP) samtalen fejlagtigt opfattet af mange.

Men, ACP-samtalen er ikke en dødssamtale. Det er en livssamtale. Den handler om, hvad der giver mening og værdi i personens liv – og den handler om, hvad personen gerne vil have hjælp til at bevare i den sidste levetid. I ACP-samtalen drøftes ønsker til pleje og behandling og derudfra tilrettelægges handlinger, der i videst muligt omfang, imødekommer personens ønsker og håb.

I Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats opfordres til, at der ikke kun i de specialiserede tilbud (hospice), men også på plejecentre og i hjemmeplejeområder, arbejdes systematisk med livssamtaler:

”I Danmark er der ikke tradition for systematisk at tale med patienter og pårørende om deres ønsker for og tanker om livet og døden. Derfor ved hverken de pårørende eller de sundhedsprofessionelle og øvrige fagprofessionelle ofte ikke nok om dette, når det pludselig bliver aktuelt” (SST 2017)

Ved at tale om disse (relativt svære) emner tidligt i det palliative forløb, bliver mulighederne for at imødekomme personens ønsker større. Målet med ACP-samtalen er en grundig afdækning af personlige ønsker, som medvirker til at sikre, at der træffes de beslutninger, som er bedst for personen.

Udviklingssygeplejerske, Heidi Krohn Didriksen, underviser i Webinaret ACP-samtalen om, hvordan medarbejdere kan gennemføre ACP-samtalen i på plejecentre og i hjemmeplejeområder. Hun gennemgår ACP-samtalens formål og indhold og deler ud af sin erfaring med at facilitere ACP-samtalen. Heidi Krohn Didriksen giver også bud på, hvordan ACP-samtalen kan implementeres som en fast systematik i en organisation.

Se Webinaret HER

Bliv medlem af Facebookgruppen Webinar Resopti

Modtag Resoptis Nyhedsbrev hver 14. dag – skriv dig på nederst på siden⤵⤵

”Det lyder skræmmende med sådan en dyster dødssamtale….”, sådan er Advance Care Planning (ACP) samtalen fejlagtigt opfattet af mange.

Men, ACP-samtalen er ikke en dødssamtale. Det er en livssamtale. Den handler om, hvad der giver mening og værdi i personens liv – og den handler om, hvad personen gerne vil have hjælp til at bevare i den sidste levetid. I ACP-samtalen drøftes ønsker til pleje og behandling og derudfra tilrettelægges handlinger, der i videst muligt omfang, imødekommer personens ønsker og håb.

I Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats opfordres til, at der ikke kun i de specialiserede tilbud (hospice), men også på plejecentre og i hjemmeplejeområder, arbejdes systematisk med livssamtaler:

”I Danmark er der ikke tradition for systematisk at tale med patienter og pårørende om deres ønsker for og tanker om livet og døden. Derfor ved hverken de pårørende eller de sundhedsprofessionelle og øvrige fagprofessionelle ofte ikke nok om dette, når det pludselig bliver aktuelt” (SST 2017)

Ved at tale om disse (relativt svære) emner tidligt i det palliative forløb, bliver mulighederne for at imødekomme personens ønsker større. Målet med ACP-samtalen er en grundig afdækning af personlige ønsker, som medvirker til at sikre, at der træffes de beslutninger, som er bedst for personen.

Udviklingssygeplejerske, Heidi Krohn Didriksen, underviser i Webinaret ACP-samtalen om, hvordan medarbejdere kan gennemføre ACP-samtalen i på plejecentre og i hjemmeplejeområder. Hun gennemgår ACP-samtalens formål og indhold og deler ud af sin erfaring med at facilitere ACP-samtalen. Heidi Krohn Didriksen giver også bud på, hvordan ACP-samtalen kan implementeres som en fast systematik i en organisation.

Se Webinaret HER

Bliv medlem af Facebookgruppen Webinar Resopti

Modtag Resoptis Nyhedsbrev hver 14. dag – skriv dig på nederst på siden⤵⤵

De sidste uger, dage og timer

”…det sværeste er, når de pårørende spørger: Hvor lang tid er der igen? Hvornår dør han?… for jeg ved det jo ikke”… sådan fortæller plejehjemspersonale om en særlig svær situation i den palliative indsats.

Nej, vi kan ikke svare præcist på, hvor lang tid der er tilbage i et menneskes liv. Det ved pårørende også godt….

Men jo, vi kan faktisk fortælle meget om, hvilke tegn vi kigger efter – og give udtryk for, hvad vi ser hos deres kære.

At yde omsorg for et døende menneske i hjemmeplejen eller på plejehjem er en opgave, som kræver både kliniske, sociale og organisatoriske færdigheder og kompetencer.

Observation, vurdering og konkrete plejeopgaver er en del af den palliative indsats. Udover dette skal plejepersonale kunne tale med og støtte borgeren og de pårørende, ligesom de skal kunne træffe valg om at inddrage samarbejdspartnere, fx præst, læge, musikterapeut eller lignende.

Ofte er det i samarbejdet med pårørende, plejepersonalet giver udtryk for, at det er svært. Man kan opleve sig utilstrækkelig, man kan opleve sig konfronteret med sin egen dødelighed og usikker på sin faglighed. Indimellem er reaktionen på dette, at plejepersonalet trækker sig væk fra borgeren og de pårørende ”….jeg vil jo ikke forstyrre familien på stuen…”

Der kan gøres meget for at opøve både de kliniske, de sociale og de organisatoriske kompetencer. Det kræver øvelse og rum til faglig refleksion. Specialsygeplejerske, Heidi Krohn Didriksen, giver i Webinaret De sidste uger, dage og timer bud på, hvilke tegn plejepersonalet kan kigge efter hos den døende borger. Hun fortæller om, hvilke tegn der typisk ses i de sidste uger og dage – og efterfølgende fortæller hun om de tegn, der er typiske for de sidste levedage og timer.

Ved at plejepersonalet har kendskab til disse konkrete tegn, kan der opøves et mere solidt vidensgrundlag at indgå i dialogen med de pårørende… man kan også vejlede de pårørende, hvor de selv kan finde mere viden, fx i Appen: Palliation i praksis.

Hvis du vil vide mere om tegn på forestående død, systematiske metoder til observation og vurdering, totalsmertebegrebet, empati og nærvær i den palliative indsats, så se med i webinaret De sidste uger, dage og timer.

”…det sværeste er, når de pårørende spørger: Hvor lang tid er der igen? Hvornår dør han?… for jeg ved det jo ikke”… sådan fortæller plejehjemspersonale om en særlig svær situation i den palliative indsats.

Nej, vi kan ikke svare præcist på, hvor lang tid der er tilbage i et menneskes liv. Det ved pårørende også godt….

Men jo, vi kan faktisk fortælle meget om, hvilke tegn vi kigger efter – og give udtryk for, hvad vi ser hos deres kære.

At yde omsorg for et døende menneske i hjemmeplejen eller på plejehjem er en opgave, som kræver både kliniske, sociale og organisatoriske færdigheder og kompetencer.

Observation, vurdering og konkrete plejeopgaver er en del af den palliative indsats. Udover dette skal plejepersonale kunne tale med og støtte borgeren og de pårørende, ligesom de skal kunne træffe valg om at inddrage samarbejdspartnere, fx præst, læge, musikterapeut eller lignende.

Ofte er det i samarbejdet med pårørende, plejepersonalet giver udtryk for, at det er svært. Man kan opleve sig utilstrækkelig, man kan opleve sig konfronteret med sin egen dødelighed og usikker på sin faglighed. Indimellem er reaktionen på dette, at plejepersonalet trækker sig væk fra borgeren og de pårørende ”….jeg vil jo ikke forstyrre familien på stuen…”

Der kan gøres meget for at opøve både de kliniske, de sociale og de organisatoriske kompetencer. Det kræver øvelse og rum til faglig refleksion. Specialsygeplejerske, Heidi Krohn Didriksen, giver i Webinaret De sidste uger, dage og timer bud på, hvilke tegn plejepersonalet kan kigge efter hos den døende borger. Hun fortæller om, hvilke tegn der typisk ses i de sidste uger og dage – og efterfølgende fortæller hun om de tegn, der er typiske for de sidste levedage og timer.

Ved at plejepersonalet har kendskab til disse konkrete tegn, kan der opøves et mere solidt vidensgrundlag at indgå i dialogen med de pårørende… man kan også vejlede de pårørende, hvor de selv kan finde mere viden, fx i Appen: Palliation i praksis.

Hvis du vil vide mere om tegn på forestående død, systematiske metoder til observation og vurdering, totalsmertebegrebet, empati og nærvær i den palliative indsats, så se med i webinaret De sidste uger, dage og timer.

Info

+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Genveje

Modtag nyhedsbrev

Webbureau ITTP