25. marts 2021
De fleste som arbejder i ældre- og demensomsorgen, har hørt om de hyppigste årsager til demens. De mest kendte er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body og frontotemporal demens. Udover disse mest kendte findes mange andre sygdomstilstande i hjernen, som kan være årsag til demens.
Chreutzfeldt-Jakobs sygdom er en meget sjælden sygdom, som er kendetegnet ved en hurtig udvikling af demens, koordinationsforstyrrelser og ufrivillige muskeltrækninger.
I webinaret Creutzfeldt-Jakobs sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om årsager til sygdommen, fire former af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, symptomer, typisk sygdomsforløb og behandlingsmuligheder ved personer med Creutzfeldt-Jakobs sygdom.
Hun peger på den personcentrerede omsorg som tilgang i plejen og fortæller om fokus på borgerens basale behov, lindrende behandling og samarbejde med pårørende.
Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.
Se webinaret HER