
At facilitere refleksion – spørgsmålstyper
- Målgruppe: Webinarets målgruppe er medarbejdere og ledelser i ældre- og demensomsorgen.
- Varighed: 13:44 min
- Underviser: Sygeplejerske, dp i ledelse, cand. mag. i læring og forandringsprocesser, lektor Tina Risager
I webinaret At facilitere refleksion – spørgsmålstyper får du viden om hvordan en læringsfacilitator kan anvende forskellige spørgsmålstyper til at fremme faglig refleksion i ældre- og demensomsorgen. I webinaret får du indblik i hvad spørgsmål kan, hvordan de kan stilles og hvilke spørgsmålstyper, der inviterer til hvilke svar. Du præsenteres for professor i psykiatri Carl Tomms lineære, cirkulære, refleksive og strategiske spørgsmålstyper, og inviteres til refleksion over, hvordan du didaktisk kan inddrage viden om spørgsmålstyper i din planlægning af faglig refleksion. Webinaret ligger i kategorien Facilitering af refleksion og læring og kan med fordel ses i forlængelse af webinaret At facilitere refleksion – en vej til forbedrede handlinger.
Webinaret indeholder punkterne:
- Hvad kan spørgsmål
- Spørgsmålstyper
- Lineære
- Cirkulære
- Refleksive
- Strategiske
- Spørgsmål til refleksion
- Litteraturliste
Når du har set webinaret At facilitere refleksion – spørgsmålstyper ved du mere om hvilken effekt det kan have i faglig refleksion at anvende forskellige spørgsmålstyper til forskellige formål. Du ved hvordan du kan navigere mellem professor i psykiatri Carl Tomms lineære, cirkulære, refleksive og strategiske spørgsmålstyper, når du skal facilitere refleksion i ældre- og demensomsorgen. I slutningen af webinaret, kan du anvende Spørgsmål til refleksion til individuel eller grupperefleksion og du kan bruge litteraturlisten som inspiration til at søge yderligere viden.