Det levede liv – livsformer og rollemønstre
I webinaret Det levede liv – livsformer og rollemønstre får du indblik i, hvordan livsform og rolle mønstre kan komme til udtryk i det levede liv. Udviklingssygeplejerske, Pia Østergaard underviser i etnolog Thomas Højrups teori om livsformer, der udfolder de selvstændiges livsform, lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og etnolog Lone Rahbek Christensens tilføjelse af husmorlivsformen og baglandslivsformen.
Webinaret udfolder efterfølgende den norske gerontopsykolog og forsker Reidun Ingebretsens beskrivelse af rollemønstre i parforhold i form af afhængighedsmønstre, afstandsmønstre, fællesskabsmønstre og åbenhed/dialogmønstre. Webinaret giver dig analyseredskaber til bedre at forstå betydningen af roller og mønstre en person har indtaget op gennem det levede liv.
Webinaret indeholder punkterne:
- Introduktion
- Livsformer – Thomas Højrup
- Udbygning af livsformer – Lone R. Christensen
- Rollemønstre – Reidun Ingebretsen
- Spørgsmål til refleksion
- Litteraturliste
Når du har set webinaret Det levede liv – livsformer og rollemønstre har du indblik i etnolog Thomas Højrups teori om livsformer. Du kender til etnolog, Lone Rahbek Christensens tilføjelse af yderligere to livsformer og du har mere viden om den norske gerontopsykolog og forsker Reidun Ingebretsens beskrivelse af rollemønstre i parforhold. Efter webinaret kan du anvende de teoretiske begreber som analyseværktøj til bedre at forstå betydningen af de roller og mønstre en person har indtaget op gennem det levede liv.
Når du har set webinaret, kan du anvende Spørgsmål til refleksion til individuel eller grupperefleksion og du kan bruge litteraturlisten som inspiration til at søge yderligere viden.
-
Det levede liv - livsformer og rollemønstre