Blog

Marte Meo 2

27. maj 2021

De fem Marte Meo principper: 1. Følge initiativ; 2. Positivt bekræfte initiativet; 3. Benævne egne og andres initiativer, 4. Turtagning og 5. Positiv ledelse hjælper medarbejdere i ældre- og demensomsorgen til at finde nye løsninger, når samspillet med en person med demens bliver udfordret.

Metoden kan bruges til at understøtte en personcentreret omsorgskultur og forskning viser, at personale, som mestrer Marte Meo principperne oplever sig dygtigere til at yde personcentreret omsorg. De giver tilmed udtryk for øget tilfredshed med deres arbejde.

Når man, som vist i webinaret Marte Meo 1, har foretaget en trivselsanalyse, kan de fem Marte Meo principper anvendes til at styrke samspillet og positiv interaktion mellem personen med demens og personalet. Marte Meo instruktør Gitte Henriksen introducerer i webinaret Marte Meo 2 til de fem Marte Meo principper, hvor hun gennemgår hvordan principperne kan anvendes i den daglige praksis.

På lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti© ligger nu en række webinarer som omhandler Marte Meo metoden. I Webinaret Marte Meo 1 introducerer Gitte Henriksen til Marte Meo metoden, de tre grundsten + trivselsanalysen. I webinaret Marte Meo 3 gennemgås en konkret case, hvor Marte Meo metoden er anvendt.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP