Blog

NORD redskabet

1. december 2020

Behovet for beskæftigelse og følelsen af at være til nytte forsvinder ikke – heller ikke hos personer med demens.

Oplevelsen af at hjælpe og være til gavn er tilfredsstillende, og kommer ofte kommer til udtryk ved, at personen med demens tilbyder sin hjælp. Det er en stærk ressource, som vi skal forstå og understøtte på den bedst tænkelige måde i ældre- og demensomsorgen. Men, hvordan faciliterer vi personens initiativer og sikrer, at de aktiviteter vi selv foreslår og igangsætter er målrettet den enkelte persons ønsker og behov? Hvordan får vi fat i den viden, som skal lægge til grund for valg af indsatser?

Det er væsentligt, at medarbejdere i ældre- og demensomsorgen arbejder ensartet og systematisk, så kvaliteten i arbejdet bliver høj og vi undgår færdigpakkede løsninger, som kan lede til kedsomhed og apati hos personen med demens. Ved at anvende et redskab som NORD, kan observationer af en person med demens tydeliggøres og fælles faglige drøftelser føre til valg og fravalg af aktiviteter. NORD står for: Neutralt Observations Redskab til mennesker med Demens

I webinaret NORD-redskabet beskriver udviklerne af NORD redskabet, ergoterapeut, cand. san. ergo Karen Lund og ergoterapeut, Master i IKT & Læring, Teresa Andersen observations-redskabet. NORDs baggrund, valideringsproces og anvendelsesmuligheder gennemgås, så der efterfølgende er mulighed for at implementere arbejdsmetoden i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret HER

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP