Blog

Spot dysfagi

15. januar 2025

I ældre- og demensomsorgen er det væsentligt, at medarbejdere kan spotte både direkte og indirekte tegn på dysfagi hos borgere, fordi tilstanden kan føre til, at borgerne spiser og drikker for lidt eller fejlsynker og dermed øger risikoen for lungebetændelse.

I webinaret Spot dysfagi giver ergoterapeut og ph.d. Annette Kjærsgaard indblik i, at fx vægttab, hyppig feber, hoste udenfor måltider lungebetændelse, ændret stemme og andre forhold kan være indirekte tegn på dysfagi. Hun fortæller også om de direkte tegn, fx smerter, savlen og at borgeren kan være lang tid om at synke. Der er fem tegn, som medarbejderen skal være særligt opmærksomme på og hvis én eller flere af disse er til stede, vil det være relevant at henvise til en ergoterapeut for en klinisk undersøgelse. Ud over de fem tegn må man også være opmærksom på hyppige feberepisoder, gentagne lungebetændelser og uønsket vægttab hos borgeren. En ergoterapeut kan vejlede medarbejdere og borgeren i forhold til både hoved- og siddestilling, måltidets omgivelser, konsistens af mad og drikke og mundhygiejne.

Som en del af indsatsen for at sætte fokus på dysfagi har Annette Kjærsgaard i samarbejde med Center for Refleksiv Praksis udviklet en række webinarer. Disse webinarer er samlet under temaet instrumentel sygepleje på lærings- og refleksionsplatformen Webinar Resopti©.

Info


+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Modtag nyhedsbrev


Webbureau ITTP