Blog

Pårørende og søvn

Karinas far har demens, men lige nu er hun allermest bekymret for sin mor:

’Jeg tror faktisk ikke, hun har slappet rigtigt af i flere år… i starten var hun rystet og da hun fik noget medicin at sove på. Men nu har det udviklet sig til, at hun nærmest er blevet bange for at gå i seng om aftenen. Hun ved, at når hun lukker øjnene, så starter tankerne… det er skruen uden ende…’

Der kører bare rundt og rundt…

Når hovedet er fyldt af bekymringer for fremtiden, for økonomien og for familiens sammenhold, så kan det resultere i søvnløse nætter for pårørende til personer med demens. Tankerne kan hvirvle rundt og det er umuligt at finde ro.

Efter en længere periode med dårlig søvn begynder det at tære på kroppen og psyken. Der kan opleves som en nedadgående spiral, der aldrig ender.

Hvilken betydning har søvnen for en god trivsel? Og hvad er risikoen, hvis det dårlige søvnmønster fortsætter? Hvordan kan den onde cirkel brydes –  hvor er der hjælp at hente?

Hvis du vil vide mere, så klik her og få mulighed for at deltage i webinaret ’Pårørende og søvn’

Karinas far har demens, men lige nu er hun allermest bekymret for sin mor:

’Jeg tror faktisk ikke, hun har slappet rigtigt af i flere år… i starten var hun rystet og da hun fik noget medicin at sove på. Men nu har det udviklet sig til, at hun nærmest er blevet bange for at gå i seng om aftenen. Hun ved, at når hun lukker øjnene, så starter tankerne… det er skruen uden ende…’

Der kører bare rundt og rundt…

Når hovedet er fyldt af bekymringer for fremtiden, for økonomien og for familiens sammenhold, så kan det resultere i søvnløse nætter for pårørende til personer med demens. Tankerne kan hvirvle rundt og det er umuligt at finde ro.

Efter en længere periode med dårlig søvn begynder det at tære på kroppen og psyken. Der kan opleves som en nedadgående spiral, der aldrig ender.

Hvilken betydning har søvnen for en god trivsel? Og hvad er risikoen, hvis det dårlige søvnmønster fortsætter? Hvordan kan den onde cirkel brydes –  hvor er der hjælp at hente?

Hvis du vil vide mere, så klik her og få mulighed for at deltage i webinaret ’Pårørende og søvn’

Kognitive funktioner ved demens

Sofie fortæller om endnu en konsekvens af demens i familien:

Nu har min far sagt ja til tre forskellige telefonsælgere…. Så nu abonnerer mine forældre på både ét magasin og han har accepteret et månedligt bidrag til to foreninger. Det er foreninger, som de aldrig har haft noget med at gøre. Jeg er rasende! Hvordan kan det lade sig gøre at snyde en syg mand på den måde…

…Ja, jeg ved godt, at vi kan blive hjulpet ud af de medlemskaber igen, men jeg har ikke overskud til at kæmpe kampen og heller ikke tid til at forholde mig til det…

Evnen til at vurdere egne og andres behov er en kognitiv færdighed, som kan svækkes ved demens. Det kan give anledning til mange små og store problemer i hverdagen.

Demens er en overordnet betegnelse for mange forskellige sygdomme i hjernen, der alle sammen kommer til udtryk, når de kognitive funktioner svækkes.

Det er de kognitive funktioner der, samlet set, giver os evnen til at opfatte, tænke og løse de små og store problemer, der opstår i hverdagen. Hver funktion er styret fra specialiserede områder i hjernen.

Noget kan tyde på, at Sofies far har skader i hjernen, der svarer til det område, der skal hjælpe ham til at bedømme og vurdere egne behov.

Hvordan kan man kende forskel på de forskellige kognitive funktioner? Hvordan kan det komme til udtryk i hverdagen? Hvordan kan jeg prøve at navigere i det, når der opstår problemer som følge af den kognitive svækkelse?

Hvis du vil vide mere om de kognitive funktioner, så KLIK HER og følg med i Webinaret ’Kognitive funktioner ved demens’.

Sofie fortæller om endnu en konsekvens af demens i familien:

Nu har min far sagt ja til tre forskellige telefonsælgere…. Så nu abonnerer mine forældre på både ét magasin og han har accepteret et månedligt bidrag til to foreninger. Det er foreninger, som de aldrig har haft noget med at gøre. Jeg er rasende! Hvordan kan det lade sig gøre at snyde en syg mand på den måde…

…Ja, jeg ved godt, at vi kan blive hjulpet ud af de medlemskaber igen, men jeg har ikke overskud til at kæmpe kampen og heller ikke tid til at forholde mig til det…

Evnen til at vurdere egne og andres behov er en kognitiv færdighed, som kan svækkes ved demens. Det kan give anledning til mange små og store problemer i hverdagen.

Demens er en overordnet betegnelse for mange forskellige sygdomme i hjernen, der alle sammen kommer til udtryk, når de kognitive funktioner svækkes.

Det er de kognitive funktioner der, samlet set, giver os evnen til at opfatte, tænke og løse de små og store problemer, der opstår i hverdagen. Hver funktion er styret fra specialiserede områder i hjernen.

Noget kan tyde på, at Sofies far har skader i hjernen, der svarer til det område, der skal hjælpe ham til at bedømme og vurdere egne behov.

Hvordan kan man kende forskel på de forskellige kognitive funktioner? Hvordan kan det komme til udtryk i hverdagen? Hvordan kan jeg prøve at navigere i det, når der opstår problemer som følge af den kognitive svækkelse?

Hvis du vil vide mere om de kognitive funktioner, så KLIK HER og følg med i Webinaret ’Kognitive funktioner ved demens’.

Mødet med demens

 

Sådan kan det lyde, når demens lister sig ind på en familie:

”Hvis jeg bare havde vidst det…. så kunne det have sparet os for utallige skænderier og en voldsom irritation, der konstant ulmede inde i mig. Jeg var faktisk ved at gå fra min mand, fordi han havde udviklet sig til at være mere og mere passiv og en tilskuer til livet. Og jeg stod bare der med hele ansvaret…jeg kunne slet ikke kende hverken ham eller mig selv…”

– Og så melder skylden og sorgen sig.

Skyld over, at have overset personens behov for hjælp og over alle bebrejdelserne…

Sorg over at miste den man elsker ganske langsomt – og over, at de fælles fremtidsdrømme nu skal formes på en ny måde…

Også for familiens omgangskreds kan det være vanskeligt at opdage tegn på demens. Det kan skyldes, at personen med begyndende demens formår at skjule det ved de korte besøg – eller også, at en velmenende og loyal ægtefælle dækker over de forandringer, der sker i hverdagen.

Det kan også være medarbejdere i ældreplejen, der lægger mærke til små forandringer i et hjem, de kommer på arbejde i. Det kan opleves som en kompleks opgave, hvor der efterfølgende skal findes gode løsninger for både personen og de pårørende, som kan have forskellige – og til tider modsatrettede behov og ønsker.

Hvordan opdager man, at der er tale om demens og, hvordan kan det skelnes fra andre sygdomstegn eller den almindelige aldringsproces? Hvad kan der gøres for at hjælpe den familie, som får mistanke om, at demens er årsagen til de forandringer de oplever?

Hvis du vil vide mere, så klik her og lær mere om at få øje på de tidlige tegn på demens.

 

 

Sådan kan det lyde, når demens lister sig ind på en familie:

”Hvis jeg bare havde vidst det…. så kunne det have sparet os for utallige skænderier og en voldsom irritation, der konstant ulmede inde i mig. Jeg var faktisk ved at gå fra min mand, fordi han havde udviklet sig til at være mere og mere passiv og en tilskuer til livet. Og jeg stod bare der med hele ansvaret…jeg kunne slet ikke kende hverken ham eller mig selv…”

– Og så melder skylden og sorgen sig.

Skyld over, at have overset personens behov for hjælp og over alle bebrejdelserne…

Sorg over at miste den man elsker ganske langsomt – og over, at de fælles fremtidsdrømme nu skal formes på en ny måde…

Også for familiens omgangskreds kan det være vanskeligt at opdage tegn på demens. Det kan skyldes, at personen med begyndende demens formår at skjule det ved de korte besøg – eller også, at en velmenende og loyal ægtefælle dækker over de forandringer, der sker i hverdagen.

Det kan også være medarbejdere i ældreplejen, der lægger mærke til små forandringer i et hjem, de kommer på arbejde i. Det kan opleves som en kompleks opgave, hvor der efterfølgende skal findes gode løsninger for både personen og de pårørende, som kan have forskellige – og til tider modsatrettede behov og ønsker.

Hvordan opdager man, at der er tale om demens og, hvordan kan det skelnes fra andre sygdomstegn eller den almindelige aldringsproces? Hvad kan der gøres for at hjælpe den familie, som får mistanke om, at demens er årsagen til de forandringer de oplever?

Hvis du vil vide mere, så klik her og lær mere om at få øje på de tidlige tegn på demens.

 

Træt, træt, træt som døden

Billede

Hendes øjne var helt tomme og hun viste med en sammenfalden kropsholdning og sænket hoved, at hun var træt, træt, træt…

Hun passede fortsat sit fuldtids arbejde, hvor hun hver dag mødte ind fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen. Normalt ville hun derefter køre hjem og passe de daglige forpligtelser i hus, have og de par foreninger hun var engageret i. Måske ville hun lige handle lidt ind på vejen, måske ville hun ringe til sin datter eller tilbyde at hente sit dejlige barnebarn i børnehaven.

Men ikke i dag…heller ikke i dag..

Hun susede afsted til sin mors lejlighed, hvor søsteren havde haft ’dag-vagten’ og sad ved deres syge, elskede gamle mor. Hun skulle afløse, så søsteren kunne komme videre og passe sit arbejde. Søstrene så på hinanden og de sagde ikke meget. Der var tydeligt, at der ikke skulle mange ord til, før tårerne stod op i øjenkrogen på dem begge.

Hvornår kunne mor få den plads på plejehjemmet, som hun havde så meget brug for?

De havde fået flere forskellige svar – og nu var de holdt op med at spørge. Det var så uendeligt svært at holde sammen på sig selv og blive ved med at spørge på den pæne måde og tage imod et svar, som næsten ikke var til at holde ud. Først hed det 3 dage, så 1 uge og nu hed det 15 dage.

Sådan havde det nu stået på i 11 dage og der var fortsat ingen afklaring. Hun kom til at tænke på sin vasketøjskurv derhjemme. Den måtte være propfuld. Stueplanterne måtte se tørre og halvdøde ud nu og buketten på spisebordet var nok lige til skraldespanden. Hun var træt, træt, træt og savnede sit eget hjem, sin mand og at de sammen kunne tage på et kaffe-besøg ved hendes elskede gamle mor i et par timer.

På arbejdet var hun kommet til at snerre ad en kollega og hun var gået fra to møder, fordi koncentrationen svigtede og hun kunne ikke overskue at indgå i faglige drøftelser. I den kommende weekend skulle de have været på vandretur med gode venner, men den tur havde hun aflyst.

Hjemmeplejens personale kom forbi lejligheden flere gange i døgnet og hjalp med plejen omkring moren. De var søde og alle sagde opmuntrende, at hendes mor var heldig at have så engagerede og hjælpsomme døtre… men hun kunne næsten ikke høre det, for hun var træt, træt, træt..

#påvejudoverkanten #paspåpårørende #forventningsafstemning #hvemgørhvad

Billede

Hendes øjne var helt tomme og hun viste med en sammenfalden kropsholdning og sænket hoved, at hun var træt, træt, træt…

Hun passede fortsat sit fuldtids arbejde, hvor hun hver dag mødte ind fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen. Normalt ville hun derefter køre hjem og passe de daglige forpligtelser i hus, have og de par foreninger hun var engageret i. Måske ville hun lige handle lidt ind på vejen, måske ville hun ringe til sin datter eller tilbyde at hente sit dejlige barnebarn i børnehaven.

Men ikke i dag…heller ikke i dag..

Hun susede afsted til sin mors lejlighed, hvor søsteren havde haft ’dag-vagten’ og sad ved deres syge, elskede gamle mor. Hun skulle afløse, så søsteren kunne komme videre og passe sit arbejde. Søstrene så på hinanden og de sagde ikke meget. Der var tydeligt, at der ikke skulle mange ord til, før tårerne stod op i øjenkrogen på dem begge.

Hvornår kunne mor få den plads på plejehjemmet, som hun havde så meget brug for?

De havde fået flere forskellige svar – og nu var de holdt op med at spørge. Det var så uendeligt svært at holde sammen på sig selv og blive ved med at spørge på den pæne måde og tage imod et svar, som næsten ikke var til at holde ud. Først hed det 3 dage, så 1 uge og nu hed det 15 dage.

Sådan havde det nu stået på i 11 dage og der var fortsat ingen afklaring. Hun kom til at tænke på sin vasketøjskurv derhjemme. Den måtte være propfuld. Stueplanterne måtte se tørre og halvdøde ud nu og buketten på spisebordet var nok lige til skraldespanden. Hun var træt, træt, træt og savnede sit eget hjem, sin mand og at de sammen kunne tage på et kaffe-besøg ved hendes elskede gamle mor i et par timer.

På arbejdet var hun kommet til at snerre ad en kollega og hun var gået fra to møder, fordi koncentrationen svigtede og hun kunne ikke overskue at indgå i faglige drøftelser. I den kommende weekend skulle de have været på vandretur med gode venner, men den tur havde hun aflyst.

Hjemmeplejens personale kom forbi lejligheden flere gange i døgnet og hjalp med plejen omkring moren. De var søde og alle sagde opmuntrende, at hendes mor var heldig at have så engagerede og hjælpsomme døtre… men hun kunne næsten ikke høre det, for hun var træt, træt, træt..

#påvejudoverkanten #paspåpårørende #forventningsafstemning #hvemgørhvad

Hvad er det de kan – de hænder?

 

Alle skriger på dem – altså hænderne.

Hænder! Hænder!…flere hænder i ældreplejen og demensomsorgen.
Men hvad er det egentlig de kan – de hænder?
 

Kan de lytte, når borgeren har behov for at grine eller græde?
Kan de spørge, når der er behov for at udfolde og afklare?
Kan de forstå, når fortællingen er sløret og usammenhængende?
Kan de fornemme, når det væsentligste er usagt?
Kan de problemløse, når vilkårene er ringe og komplekse?
Kan de vurdere, når data er multifaktorielle?
Kan de lugte, når sygdom og angst fylder rummet?
Kan de koordinere, når opgaverne går på tværs?
Kan de gennemskue, når ord og handling ikke matcher?
Kan de trøste, når verden falder sammen og ensomheden overmander?
Kan de delegere, når meget skal løses på samme tid?
Kan de løbe, når antallet af besøg overstiger det fysisk mulige?
Kan de prioritere, når ikke alt er muligt, men meget er nødvendigt?
Kan de holde sig i ro, når døden og sorgen indtræder?
 
Jo, mange tak!
Vi vil gerne bede om flere hænder i ældreplejen og demensomsorgen. Men de skal sidde på hele mennesker, der også har hjerne, hjerte, arme og ben.

#helemennesker #gernemedhænder #værdighed #tænkstørre #ogdybere
 
 

 

Alle skriger på dem – altså hænderne.

Hænder! Hænder!…flere hænder i ældreplejen og demensomsorgen.
Men hvad er det egentlig de kan – de hænder?
 

Kan de lytte, når borgeren har behov for at grine eller græde?
Kan de spørge, når der er behov for at udfolde og afklare?
Kan de forstå, når fortællingen er sløret og usammenhængende?
Kan de fornemme, når det væsentligste er usagt?
Kan de problemløse, når vilkårene er ringe og komplekse?
Kan de vurdere, når data er multifaktorielle?
Kan de lugte, når sygdom og angst fylder rummet?
Kan de koordinere, når opgaverne går på tværs?
Kan de gennemskue, når ord og handling ikke matcher?
Kan de trøste, når verden falder sammen og ensomheden overmander?
Kan de delegere, når meget skal løses på samme tid?
Kan de løbe, når antallet af besøg overstiger det fysisk mulige?
Kan de prioritere, når ikke alt er muligt, men meget er nødvendigt?
Kan de holde sig i ro, når døden og sorgen indtræder?
 
Jo, mange tak!
Vi vil gerne bede om flere hænder i ældreplejen og demensomsorgen. Men de skal sidde på hele mennesker, der også har hjerne, hjerte, arme og ben.

#helemennesker #gernemedhænder #værdighed #tænkstørre #ogdybere
 
 

Har du mødt hende?

Billede

Hende det uduelige fjols, der ikke har forstand på en skid!
Hun fatter bare ingenting om virkeligheden.

Altså min virkelighed!

Jeg har mødt hende mange gange.

Første gang, da jeg arbejde som sygeplejerske i psykiatrien og i hjemmeplejen. På det tidspunkt viste hun sig som en fjern leder eller en afkoblet konsulent.

Siden mødte jeg hende igen, da jeg selv var leder. Der mærkede jeg hendes skarpe tunge som medarbejder eller skeptisk bestyrelsesmedlem.

I tiden som lektor stødte jeg ofte på hende igen. Nu havde hun taget klædning som kritisk studerende eller konfronterende kursist.

Jeg møder hende stadig. Når hun dukker op, føler jeg mig utilstrækkelig og usikker. Det er ikke til at gennemskue hendes hensigter, men jeg kan fornemme, at hun taler fra en anden virkelighed end min – altså min nuværende virkelighed!

Måske tænker hun, at jeg er et udueligt fjols, der ikke fatter en skid om virkeligheden – altså hendes virkelighed!

#detgåriring #forandringskommunikation #dialog #mildhedoggodhed #værnysgerrig

Billede

Hende det uduelige fjols, der ikke har forstand på en skid!
Hun fatter bare ingenting om virkeligheden.

Altså min virkelighed!

Jeg har mødt hende mange gange.

Første gang, da jeg arbejde som sygeplejerske i psykiatrien og i hjemmeplejen. På det tidspunkt viste hun sig som en fjern leder eller en afkoblet konsulent.

Siden mødte jeg hende igen, da jeg selv var leder. Der mærkede jeg hendes skarpe tunge som medarbejder eller skeptisk bestyrelsesmedlem.

I tiden som lektor stødte jeg ofte på hende igen. Nu havde hun taget klædning som kritisk studerende eller konfronterende kursist.

Jeg møder hende stadig. Når hun dukker op, føler jeg mig utilstrækkelig og usikker. Det er ikke til at gennemskue hendes hensigter, men jeg kan fornemme, at hun taler fra en anden virkelighed end min – altså min nuværende virkelighed!

Måske tænker hun, at jeg er et udueligt fjols, der ikke fatter en skid om virkeligheden – altså hendes virkelighed!

#detgåriring #forandringskommunikation #dialog #mildhedoggodhed #værnysgerrig

Hold en pause – bliv besøgsven

Billede

Ser du, det hele startede med, at jeg ville gøre noget godt for et andet menneske – og så gik det helt anderledes.

På hjemmefronten havde vi – endnu engang – drøftet, hvordan vi skulle få 2 x fuldtidsarbejde, tre børn, bestyrelsesposter, udvalgsarbejde og fritidsaktiviteter til at gå op i en højere enhed. Mulighederne for aktiviteter er jo uendelige og står i kø for alle medlemmer i familien. Min udfordring er, at jeg hverken interesserer mig for porcelænsmaling, finere fransk madlavning, yoga eller andre af de mange muligheder der beskrives i brochurer og foldere, som leveres lige ved døren.

Ikke engang i kirken går jeg fri af foldere om aktivitetstilbud – børneklub, kor, netværk, fællesspisning, praktisk gruppe, internationalt netværk, spagettigudstjenester… og tilbud om at blive besøgsven…hmmm..interessant..

For at gøre en lang historie kort, så endte denne ene folder fra Besøgstjenesten med at bane vejen til et langt venskab med en dejlig kvinde på 89 år, som lige var blevet enke. Én gang i ugen har jeg en kaffeaftale – og det er med hele svineriet. Kaffe med fløde i en kop – på en underkop og til venstre herfor en fin desserttallerken med kage. Det er klasse! – og en sjælden oplevelse i mit eget hjem.

Det bedste er nu vores snakke. Snakke om hverdagen, aftensmad, børn, job, død, have, fødsler, savn, vasketøj, ægteskab og meget mere. Der er ingen der, som hende, kan berette om 40érnes, 50érnes, 60érnes og 70érnes udfordringer og glæder. Hun er knivskarp – og har sine meningers mod.

I hendes sofa er min krop i dvale – skuldrene sænkes og min puls er helt i ro. Indimellem gaber jeg – og så griner vi. Hun ved godt, at det ikke er selskabet, der keder mig.

Måske er det i virkeligheden hende, der gør noget godt for mig.  

Billede

Ser du, det hele startede med, at jeg ville gøre noget godt for et andet menneske – og så gik det helt anderledes.

På hjemmefronten havde vi – endnu engang – drøftet, hvordan vi skulle få 2 x fuldtidsarbejde, tre børn, bestyrelsesposter, udvalgsarbejde og fritidsaktiviteter til at gå op i en højere enhed. Mulighederne for aktiviteter er jo uendelige og står i kø for alle medlemmer i familien. Min udfordring er, at jeg hverken interesserer mig for porcelænsmaling, finere fransk madlavning, yoga eller andre af de mange muligheder der beskrives i brochurer og foldere, som leveres lige ved døren.

Ikke engang i kirken går jeg fri af foldere om aktivitetstilbud – børneklub, kor, netværk, fællesspisning, praktisk gruppe, internationalt netværk, spagettigudstjenester… og tilbud om at blive besøgsven…hmmm..interessant..

For at gøre en lang historie kort, så endte denne ene folder fra Besøgstjenesten med at bane vejen til et langt venskab med en dejlig kvinde på 89 år, som lige var blevet enke. Én gang i ugen har jeg en kaffeaftale – og det er med hele svineriet. Kaffe med fløde i en kop – på en underkop og til venstre herfor en fin desserttallerken med kage. Det er klasse! – og en sjælden oplevelse i mit eget hjem.

Det bedste er nu vores snakke. Snakke om hverdagen, aftensmad, børn, job, død, have, fødsler, savn, vasketøj, ægteskab og meget mere. Der er ingen der, som hende, kan berette om 40érnes, 50érnes, 60érnes og 70érnes udfordringer og glæder. Hun er knivskarp – og har sine meningers mod.

I hendes sofa er min krop i dvale – skuldrene sænkes og min puls er helt i ro. Indimellem gaber jeg – og så griner vi. Hun ved godt, at det ikke er selskabet, der keder mig.

Måske er det i virkeligheden hende, der gør noget godt for mig.  

Info

+45 60 55 13 27
Resopti@resopti.dk
CVR: 33735049

Genveje

Modtag nyhedsbrev

Webbureau ITTP