Blog

De sidste uger, dage og timer

”…det sværeste er, når de pårørende spørger: Hvor lang tid er der igen? Hvornår dør han?… for jeg ved det jo ikke”… sådan fortæller plejehjemspersonale om en særlig svær situation i den palliative indsats.

Nej, vi kan ikke svare præcist på, hvor lang tid der er tilbage i et menneskes liv. Det ved pårørende også godt….

Men jo, vi kan faktisk fortælle meget om, hvilke tegn vi kigger efter – og give udtryk for, hvad vi ser hos deres kære.

At yde omsorg for et døende menneske i hjemmeplejen eller på plejehjem er en opgave, som kræver både kliniske, sociale og organisatoriske færdigheder og kompetencer.

Observation, vurdering og konkrete plejeopgaver er en del af den palliative indsats. Udover dette skal plejepersonale kunne tale med og støtte borgeren og de pårørende, ligesom de skal kunne træffe valg om at inddrage samarbejdspartnere, fx præst, læge, musikterapeut eller lignende.

Ofte er det i samarbejdet med pårørende, plejepersonalet giver udtryk for, at det er svært. Man kan opleve sig utilstrækkelig, man kan opleve sig konfronteret med sin egen dødelighed og usikker på sin faglighed. Indimellem er reaktionen på dette, at plejepersonalet trækker sig væk fra borgeren og de pårørende ”….jeg vil jo ikke forstyrre familien på stuen…”

Der kan gøres meget for at opøve både de kliniske, de sociale og de organisatoriske kompetencer. Det kræver øvelse og rum til faglig refleksion. Specialsygeplejerske, Heidi Krohn Didriksen, giver i Webinaret De sidste uger, dage og timer bud på, hvilke tegn plejepersonalet kan kigge efter hos den døende borger. Hun fortæller om, hvilke tegn der typisk ses i de sidste uger og dage – og efterfølgende fortæller hun om de tegn, der er typiske for de sidste levedage og timer.

Ved at plejepersonalet har kendskab til disse konkrete tegn, kan der opøves et mere solidt vidensgrundlag at indgå i dialogen med de pårørende… man kan også vejlede de pårørende, hvor de selv kan finde mere viden, fx i Appen: Palliation i praksis.

Hvis du vil vide mere om tegn på forestående død, systematiske metoder til observation og vurdering, totalsmertebegrebet, empati og nærvær i den palliative indsats, så se med i webinaret De sidste uger, dage og timer.

Intimitet og seksualitet hos ældre

”…Vi ved jo godt, at det er der… og at der foregår noget…, men vi ved ikke rigtigt, hvordan vi skal komme ind på det … Kunne du ikke lave et webinar om seksualitet hos ældre”, blev jeg spurgt fra et plejecenter.

Samtale om intimitet og seksualitet hos ældre er stærkt tabuiseret i ældre- og demensomsorgen. Det er svært for både den ældre, de pårørende og for plejepersonalet at tage hul på snakken om, hvordan intimitet og seksualitet påvirkes af sygdom, medicin, kognitive skader, livet på plejehjem eller når soveværelset i eget hus forvandles til en ’sygehusstue’.

Demens- og neuropædagogisk konsulent, Charlotte Voetmann, underviser om, hvordan samtalen om intimitet og seksualitet hos ældre er et område, som tabuiseres og forsømmes i vores sundhedsfaglige arbejde.

Ja, behovet for intimitet og seksualitet forandres med alderen, men det forsvinder ikke. Slet ikke. Behovet og mulighederne tager tilsyneladende en ny drejning, hvor kærlighed, nærvær, samhørighed, respekt og ømhed får en ny plads og prioritering.

Der er behov for, at vi i plejen har viden om fysiske og hormonelle aldersforandringer, tegn på ubalance i hudsansen og rolleskift i parforholdet, når den ene part bliver syg. Derudover skal vi være bevidste om vores egen risiko for at indtage personens hjem (og krop) som vores arbejdsplads, med risiko for at ødelægge den æstetik, atmosfære og stemning, som personen/parret ønsker.

For plejepersonalet kan det være grænseoverskridende at tale om intimitet og seksualitet. Det kan både være i forhold til egen blufærdighed, men også frygten for at blive konfronteret med et spørgsmål, som man ikke kan svare på.

Heldigvis findes der en model, som kan hjælpe med til at nærme sig samtalen om tabubelagte emner. PLISSIT – modellen giver mulighed for at begge parter i samtalen kan opleve tryghed og der er mulighed for at hente hjælp, hvis spørgsmål bliver specifikke eller der er behov for terapi.

Se med i webinaret Intimitet og seksualitet hos ældre, hvor Demens- og neuropædagogisk konsulent, Charlotte Voetmann, underviser og giver gode råd til plejepersonalet om, hvordan det er muligt at støtte en person eller et par, som oplever problemer i forhold til intimitet og seksualitet.

Sansestimulation

Interessen for sansestimulation i ældre- og demensomsorgen er skærpet i denne tid. Medierne fortæller om beboere på plejecentre, som er afskåret fra besøg, og pårørende med stærke ressourcer tydeliggør behovet for fysisk nærvær mellem deres kære på plejecentre, familie og nære venner.

Pårørende kan opleve sig i klemme, og starter som regel med at rose plejepersonalet for den særlige indsats der ydes under COVID-19 pandemien. Dernæst åbner de op for fortvivlelsen over, at de ikke selv kan bidrage, og nogle fortæller om en højere grad af forvirring, apati, vrede, tristhed og nedsatte funktioner i bevægeapparatet og daglige gøremål hos deres kære på plejehjemmet.

Før COVID-19 var det i de fleste tilfælde, summen af et godt samarbejde og gennem en mere eller mindre aftalt fordeling mellem pårørende og plejepersonale, at behovet for tryghed og sansestimulation opfyldes. Nu, hvor den ene part ikke fysisk kan være til stede, er der behov for en skærpet opmærksomhed og åbenhed om sansestimulationens betydning for beboerens trivsel og livskvalitet.

Når plejepersonale arbejder for at fremme trivsel og livskvalitet hos en person, er det særdeles vigtigt med en solid viden om sanser og sansestimulation.

Det vigtigste udgangspunkt er et godt generelt kendskab og en ærlig interesse i personens liv og trivsel. I relation til sansestimulation er det første skridt at observere, hvordan personen reagerer på sansestimuli, og hvordan kropssproget og adfærden kommer til udtryk. Næste trin er at vurdere om personen har sansemæssige udfordringer og derefter kan en målrettet indsats igangsættes.

Den personcentrerede indsats vælges ud fra fx personens livshistorie, personlighed, ressourcer, motivation, medicin, trivsel, søvn osv. Det samlede kendskab til personen, viser vej til at forstå, om der er behov for at skabe ro på overstimulerede sanser, eller om der er behov for at stimulere personens sanser.

Demens- og neuropædagogisk konsulent, Charlotte Voetmann opdeler sanserne i tre bearbejdnings-niveauer. Alle menneskets syv sanser inddeles i disse niveauer, og plejepersonalets kendskab til disse forhold kan bidrage til at vælge den rette indsats til den enkelte person.

Se med i webinaret Sansestimulation, hvor du får indblik i bearbejdnings-niveauerne og hvilke dele af hjernen, der er bolig for de enkelte sanser. Lær også, hvordan du ser tegn på behov for sansestimulation, tegn på ubalance i sanserne og hvordan du vælger den rette indsats for at imødekomme personens behov.

Se med HER

Palliation – den sidste tid

”….jeg ved ikke om det er for meget at bede om…” – Sådan beskriver Julie Rubow nogle af de tanker, der optog hende, da ægtefællen, Bjørn Rubow lå for døden. Bjørn var på plejehjem og Julie forsøgte at balancere mellem familiens ønsker og behov for den sidste tid, på samme tid med, at hun anstrengte sig for at gennemskue ’systemets’ logikker i forhold til regler, ’vi plejer’, love, standarter og serviceniveau. Hun ville så gerne hente Bjørn hjem på Nybjergmølle, så han kunne sove ind der.

I samtalen træder det tydeligt frem, at Julie ”….har svært ved at tage sin plads”, som hun udtrykker det. Julies fortælling giver en fornemmelse af, at hun på mange tidspunkter var ’gæst’ i sin mands sygdomsforløb og, at familien oplevede sig prisgivet i et set-up, hvor systemets ferieplanlægning, rekrutteringsvanskeligheder og procedurer i høj grad satte dagsordenen.

Hvor skal jeg stå? Hvad forventer I, at jeg blander mig i? Hvad skal min rolle være? Og hvem skal definere det? Kan jeg stole på, at aftalerne bliver overholdt? – også når jeg for en kort stund kører hjem for at være sammen med mine børn eller tage et bad?

Pårørendes fortællinger om, hvordan det opleves at indgå i samarbejde med sundhedsvæsenet, giver indblik i, hvad der er vigtigt for familien. På et sølvfad får vi serveret, hvad der dybest set betyder mest og fremmer livskvalitet for både den syge og de pårørende… og det er jo det opgaven går ud på, når en person ligger for døden og har behov for lindrende pleje og behandling. Husker vi at spørge indgående til familiens ønsker? Eller undlader vi det, fordi vi tror vi ved, hvad de har brug for?

Hvor gode er vi til at bruge vores faglige kreativitet til at imødekomme familiernes specifikke behov og ønsker. Hvor modige er vi i forhold til at følge ‘skønnet’ og tør vi mene noget, der krydser tanken om ’det vi plejer’ i organisationen?

I TV-udsendelsen En stille forsvinden fik danskerne lov at følge familien fra Bjørn fik diagnosen Alzheimers Sygdom og frem til sent i Bjørns sygdomsforløb. Julie Rubow giver i Webinaret Den Sidste tid, et indblik i, hvordan hun oplevede perioden op mod ægtefællens død. Se Webinaret HER

Julie fortæller om sine tanker, undring og samarbejdet med sundhedsvæsenet. Hun stiller flere spørgsmål, som kan give anledning til faglig refleksion over hvilke logikker, der afgør, hvilke muligheder som åbnes og lukkes i mødet mellem familier i palliative forløb og sundhedsvæsenet.

Højrisikojobs under COVID-19 i ældre- og demensomsorgen

I ældre- og demensomsorgen har situationen omkring COVID-19 forandret hverdagen markant for både borgere, pårørende og medarbejdere. Aldrig før har vi, på så kort tid, skulle forholde os til så indgribende nye anbefalinger, restriktioner, forbud, procedurer og nyopståede etiske dilemmaer.

Det er en opløftende, at befolkningen generelt bakker godt op om hinanden i denne tid – og mantraet meldt ud fra myndighederne er også fortsat, at: ”vi skal stå sammen”. I Resopti modtager jeg mange tilbagemeldinger fra plejecentre, hjemmeplejeområder, pårørende og fra min ’besøgsvært’ (læs:veninde) på 91 år, som jeg besøger hver uge på hendes plejecenter. I denne tid kan jeg kun ’mødes’ med hende over telefonen, hvilket er vanskeligt, når den ene af os har temmelig nedsat hørelse…

…både som pårørende, medarbejdere og borgere oplever vi situationen omkring COVID-19 fra hver vores perspektiv, og danner billeder af ’sandheden’ ud fra denne position. Ja, vi skal stå sammen… og for, at det fortsat kan være muligt, må vi søge hen mod en forståelse for hinandens forskellige måder at reagere på under denne COVID-19 pandemi.

Jeg har haft mulighed for at tale med leder af Institut for Belastningspsykologi, psykolog Rikke Høgsted, som i det GRATIS Webinar: Højrisikojobs under COVID-19 i ældre- og demensomsorgen, giver indblik i individuelle og gruppereaktioner, som kan opstå, når man i højrisikojobs bliver konfronteret med traumer eller høj følelsesmæssig belastning, som det aktuelt opleves under COVID-19 pandemien.

Rikke Høgsted gennemgår både kognitive, kropslige og følelsesmæssige reaktionsmønstre og giver bud på, hvordan man kan forstå sig selv og andre i sådanne situationer. Hun kommer også med konkrete forslag til, hvad man kan gøre for at holde hovedet koldt, hjertet varmt og begge ben på jorden i samarbejdet mellem ledelse, kollegaer, borger og pårørende.

Se med i det GRATIS Webinar Højrisikojobs under COVID-19 i ældre- og demensomsorgen HER

+Medlemmer af Webinar Resopti© kan se webinaret på Webinarsamlingen under kategorien Ekstra*COVID-19.

Spørgsmål og svar om COVID-19

Både Statsministeriet og sundhedsmyndighederne melder klart ud i disse dage.

??Vask dine hænder tit eller brug håndsprit, host og nys i dit ærme, begræns fysisk kontakt, vær opmærksom på rengøring, ældre og kronisk syge- hold afstand og bed andre om at tage hensyn?? Kort og godt.

Er der så mere at være i tvivl om…?… Nej, vil nogen hævde…. Men disse personer arbejder givetvis ikke i ældre- og demensomsorgen⁉

Hver en medarbejder i ældre- og demensomsorgen ved, at forholdsreglerne er vigtige at efterleve. Og der er stor aktivitet og kreativitet i gang på alle landets plejecentre og i hjemmeplejeområder, for at nedbringe beboernes, pårørendes og medarbejderes risiko for at blive syg.

Dog må vi erkende, at der fortsat er mange ’gråzone-områder’ og dilemmaer, der opstår, hvis arbejdet udføres i relation til en person med demens eller anden kognitiv svækkelse. Der det ikke altid helt ligetil at anvise en person med demens, når bevægefriheden indskrænkes, den nære fysiske kontakt begrænses og håndhygiejne intensiveres…. I særlige situationer, hvor en person med demens skal isoleres, opstår fx et etisk dilemma, hvor selvbestemmelsesretten kolliderer med forhold i den nye Epidemilov.

Der er fortsat mange spørgsmål, der rejser sig i det daglige arbejde – og der skal laves mange individuelle vurderinger, både i relation til borgernes og egen sikkerhed.

I Webinaret Spørgsmål og svar om COVID-19 i ældre- og demensomsorgen forsøger cand. med, ph.d., lektor, og afdelingslæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling, AUH, Christian Wejse, at give svar på tvivlsspørgsmål, som er rejst i ældre- og demensomsorgen.

I denne særlige situation, har jeg lagt COVID-19 relaterede Webinarer ud til GRATIS fri afbenyttelse af alle.  Det kan fx være pårørende, ledere, medarbejdere i ældre og demensomsorgen.

Webinaret Spørgsmål og svar om COVID-19 i ældre- og demensomsorgen findes HER (opret brugernavn/adgangskode)

Webinaret Krydspres i ældre- og demensomsorgen – en opmuntring findes HER (opret brugernavn/adgangskode)

VIPS rammesætning

Teorien om Personcentreret omsorg er kendt af de fleste, som arbejder i ældre- og demensomsorgen i Danmark. De seneste års fokus på demens har affødt kompetenceudviklingsforløb og dialog på mange arbejdspladser om værdien ved at arbejde Personcentreret i demensomsorgen.

Men hvad skal der egentlig til, for at det er muligt at arbejde personcentreret? Hvilken betydning har den enkelte medarbejders personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer? Hvilken betydning har medarbejdergruppens kultur og sociale kapital? Og hvilken betydning har de organisatoriske rammer for muligheden for at arbejde med afsæt i personcentreret omsorg? …Kan man her tale om en organisations personlighed, holdninger, indstilling og kvalifikationer…?

Den engelske psykolog og professor Dawn Brooker udviklede med afsæt i samarbejdet med Professor Tom Kitwood en model, som kan bruges til at implementere og fastholde Personcentreret omsorg i en organisation. Den kan også bruges til at evaluere graden af Personcentreret omsorg. Modellen hedder VIPS rammesætning. Den oplister fire elementer: V = Værdigrundlag, I  = Individuel tilgang, P = Perspektivskifte og S = Støttende social miljø, som de fire hovedpunkter der bør fokuseres på, når en organisation har som formål at varetage demensomsorg.

VIPS modellen stiller spørgsmål til organisationens måde at skabe ramme omkring demensomsorgen. Ved bruge af VIPS modellen vil det blive synligt for organisationens medlemmer og omgivelserne, hvorvidt arbejdet med Personcentreret omsorg har de vækstbetingelser, der skal til for at både personen med demens og medarbejdere i organisationen trives.

Hvis du vil vide mere om VIPS metoden, så se med i Webinaret VIPS rammesætning, som gennemgår de fire elementer der er inkluderet i modellen. Webinaret lægger op til dialog mellem ledelse, medarbejdere og pårørende i ældre- og demensomsorgen.

+Medlemmer af Webinar Resopti kan tilgå Webinaret VIPS rammesætning i Webinarsamlingen.

Samarbejde med pårørende

Et tæt samarbejde med pårørende er ofte nøglen til at skabe en god hverdag for personer med demens. Pårørende ligger inde med mange års kendskab og vigtig viden om personens liv, historie, vaner, drømme …. og livretter.

Det er de små ting i hverdagen, der har betydning for personens livskvalitet og trivsel. Tænk, hvis dem omkring dig ikke forstod, hvor betydningsfuldt det er for dig, at du sidder i den rigtige stol, at sengetæppet ligger som det plejer, at skjorten hænger udenpå bukserne, at sideskilningen er redt mod højre, at neglelakken har den rigtige farve, at jordbærrene serveres med fløde osv…

Det er helt små detaljer, der gør en stor forskel. Medarbejderne kan bruge al den nyttige viden fra pårørende til at arbejde personcentreret og til at skabe tryghed omkring personen med demens. Pårørendes bidrag kan spare medarbejdere og personen med demens for mange fejlslagne forsøg på at gennemføre måltider, morgenhygiejne, nattesøvn mv ved at videregive oplysninger om, hvordan personen med demens plejer at gøre, eller hvordan de foretrækker….

Når relationen mellem pårørende og medarbejdere er præget af tillid og respekt, kan pårørende trygt bidrage med deres kendskab og viden om personen med demens. De vil også kunne gå til medarbejderne for at tale om deres egen livssituation som pårørende, hvor de kan plages af ’forbudte’ følelser som fx skyld, sorg, vrede og magtesløshed.

Mange steder i landet arbejdes der målrettet med at skabe fundament for et godt samarbejde. Det gælder både i det daglige samarbejde, men også ved opstart af pårørendegrupper, facilitering af undervisning og rådgivning til pårørende. Her er der mulighed for at tale med andre pårørende i lignende situation, og mulighed for at få hjælp fra medarbejdere til at tackle livet som pårørende.

På friplejehjemmet Sct. Kjeldsgaarden har Iben Juul Nielsen, vinder af Demensprisen 2019, opstartet pårørende grupper. Hun fortæller i Webinaret Samarbejde med pårørende om betydningen af et tæt samarbejde i hverdagen og om, hvordan hun konkret arbejder med pårørendegrupper på hendes arbejdsplads.

Som +Medlem af Webinar Resopti kan du tilgå webinaret Samarbejde med pårørende i +Medlem Webinar Samlingen.

Magtanvendelse i demensomsorgen

Omkring på landets plejecentre og i hjemmeplejeområder arbejdes der lige nu med at forholde sig til de nye regler for Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, som trådte i kraft pr. 1/1 2020. I mit arbejde er det særligt i relation til personer med demens, som reglerne vedrører. Spørgsmål rejser sig om, hvordan reglerne forvaltes bedst muligt? Hvordan sikrer vi, at de ikke anvendes på en uhensigtsmæssig måde til ulempe og indskrænkelse af personen med demens’ rettigheder?

Lovgivningen giver medarbejdere mulighed for at anvende magt overfor personer med demens i helt særlige tilfælde. Ved anvendelse af magt overfor personer med demens påvirkes personens selvbestemmelsesret, som ellers er sikret i FNs menneskerettighedskonvention og i Grundlovens §71.

Selvom udgangspunktet på plejecentre og i hjemmeplejeområder er, at magtanvendelse naturligvis ikke foregår uden grundige faglige vurderinger i den enkelte situation, så opstår der uvægerligt en risiko for, at den nye lovgivning kan medføre unødig magtanvendelse. Særligt, hvis ikke medarbejdere og ledelse er i tæt dialog og yderst bevidste om forvaltningen af den nye lovgivning.

Magtanvendelse må ifølge lovgivningen kun bruges i undtagelsessituationer og når der er prøvet alt hvad der er muligt ad pædagogisk vej. Men hvornår er alt andet prøvet? Hvem laver denne vurdering? Og i hvilken situation beder vi medarbejdere om at lave den vurdering? Lovgivningen fastslår også, at magtanvendelse ikke må erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk hjælpe og støtte… Nej… men lovgivningen byder ikke ind med anvisninger til, hvordan det skal praktiseres i en travl aftenvagt.

Det bedste svar findes måske i, at disse betingelser kalder på en høj faglighed hos medarbejderne, modig og faciliterende ledelse, vilje til at finde nye veje, et stærkt læringsmiljø, kompetenceudvikling og ikke mindst organisatoriske rammer som giver rum til refleksion.

I webinaret Magtanvendelse i demensomsorgen taler jeg med Centerleder af Skovgarden i Hadsund, Dorthe Lynge Isaksen, om de nye magtanvendelsesregler. I interviewet kommer hun ind omkring emner, der vedrører Servicelovens §124 c Afværgehjælp, § 136 c Kortvarigt fastholdelse i personlig hygiejne situationer og § 124 b Fysisk guidning. Dorthe fortæller både om sin tvivl, sine overvejelser og ønske om kontinuerligt at fremme den faglige refleksion blandt medarbejderne, når der opstår svære situationer på plejecentret, hvor spørgsmål om magtanvendelse er relevant at drøfte. Se med HER

Demens og tandpleje – tegn på sygdom

Indimellem kan jeg have så travlt i hverdagen, at jeg glemmer at række ud efter de redskaber, som allerede er udviklet til at kvalificere mit arbejde. Viden eller redskaber, som kan skåne mig selv og andre for de vanskeligheder, der kan opstå, når jeg selv i hast forsøger at opfinde den dybe tallerken – eller når jeg blot, uden stor succes, fortsætter samme praksis som jeg plejer.

Det minder mig om fortællingen om huleboerne, der ikke havde tid til at høre om opfindelsen af de cirkelformede hjul….

Situationen omkring mund- og tandhygiejne i ældre- og demensomsorgen kan være en tilbagevendende vanskelig situation. Det er svært at gennemføre, personen giver måske ikke lige lov til, at jeg må kigge ind i mundhulen og jo mere insisterende min adfærd bliver, des tydeligere afvisning får jeg.

Indenfor Mund og tandhygiejne er redskabet ROAG velegnet til at implementere som en systematisk metode. Vurderingsredskabet kan hjælpe til, at personen jeg skal hjælpe, får en grundig pleje og behandling. Metoden støtter mig til at opdage tegn på sygdom i tænder, tunge og mundhule. En grundig mund- og tandhygiejne kan forebygge smerter, infektion og i værste fald blodforgiftning hos personer med demens eller anden kognitiv svækkelse.

Omsorgen skal tage afsæt i den Personcentrerede omsorg (se evt. webinar om Personcentreret omsorg), hvor tempo og kommunikation er tilpasset den person, som skal hjælpes.

I webinaret Demens og Tandpleje – tegn på sygdom bidrager tandlæge og Ph.d. Birita Ellefsen med sin viden om, hvorfor og hvordan mund- og tandhygiejne kan gennemføres hos personer med demens eller anden kognitiv svækkelse. Birita Ellefsen kommer med praksiseksempler på hyppige problemstillinger i relation til mund- og tandhygiejne, og hun fortæller om vigtigheden af at forebygge sygdom gennem grundig mund- og tandhygiejne.

Birita Ellefsen kommer også med anbefalinger i forhold til at undgå magtanvendelse i situationen omkring mund- og tandhygiejne. Se webinaret HER.

Hvis du er +Medlem af Webinar Resopti kan du frit tilgå webinaret Demens og tandpleje – tegn på sygdom i Webinarsamlingen.