Blog

Huntingtons sygdom

Huntingtons sygdom er en arvelig neurodegenerativ sygdom. I de tilfælde, hvor sygdommen opstår i en tidlig alder (før 60 år) udvikler de fleste personer med Huntingtons Sygdom demenssymptomer.

Tidligere blev sygdommen kaldt Huntingtons Chorea eller Chorea Huntington på grund af de vridende og ufrivillige bevægelser, som borgere med Huntingtons Sygdom udvikler. Chorea betyder ’dans’ på græsk. Siden har det vist sig, at der ofte opstår både psykiske og kognitive symptomer inden borgeren rammes af de motoriske symptomer – og derfor har tilstanden skiftet navn til Huntingtons Sygdom.

I webinaret Huntingtons Sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om triaden af symptomer, der omfatter både motoriske, psykiske og kognitive symptomer.

Hun giver indblik i et typisk sygdomsforløb, pleje- og behandlingsmuligheder ved personer med Huntingtons Sygdom.

Borgere med Huntingtons Sygdom vil i de fleste tilfælde få behov for en plejebolig og helt kompenserende pleje og Lene Holst Andersen peger på den personcentrerede omsorg som velvalgt tilgang til disse borgere. Hun fortæller derudover om fokus på borgerens ernæringsbehov, faldtendens og samarbejde med pårørende.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webianaret HER

Cheutzfeldt-Jakobs Sygdom

De fleste som arbejder i ældre- og demensomsorgen, har hørt om de hyppigste årsager til demens. De mest kendte er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy Body og frontotemporal demens. Udover disse mest kendte findes mange andre sygdomstilstande i hjernen, som kan være årsag til demens.

Chreutzfeldt-Jakobs sygdom er en meget sjælden sygdom, som er kendetegnet ved en hurtig udvikling af demens, koordinationsforstyrrelser og ufrivillige muskeltrækninger.

I webinaret Creutzfeldt-Jakobs sygdom underviser hoveduddannelseslæge, Lene Holst Andersen, fra medicinsk afdeling i Randers om årsager til sygdommen, fire former af Creutzfeldt-Jakobs sygdom, symptomer, typisk sygdomsforløb og behandlingsmuligheder ved personer med Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

Hun peger på den personcentrerede omsorg som tilgang i plejen og fortæller om fokus på borgerens basale behov, lindrende behandling og samarbejde med pårørende.

Webinaret afsluttes med spørgsmål til refleksion og en litteraturliste.

Se webinaret HER

ISBAR

Ofte går det stærkt, når informationer skal overdrages mellem sundhedsfaglige medarbejdere på tværs af sektorer og professioner. Her kan det være nyttigt med redskaber som sikrer kvaliteten af kommunikationen og understøtter et fagligt fokus. Metoderne anvendes ofte i akutte situationer, men kan med fordel anvendes i samarbejde og koordination bredt i ældre- og demensomsorgen. På denne måde sikres præcise informationer og en klar arbejdsfordeling mellem faggrupperne.

Isbar står for I = identifikation, S = Situationen, B = Baggrund, A = Analyse og R = Råd og følges systematisk gennem samtalen.  For at sikre, at budskaberne er forstået korrekt, kan metoden ’closed loop’ anvendes. I webinaret ISBAR introducerer Jette Surlykke Tobiasen til metoden ISBAR, closed loop og ISBAR med SALSA, som er udviklet til at understøtte sikker kommunikation ved borgerovergange mellem sektorer og afdelinger.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd underviser således i Webinaret ’ISBAR’ systematikker, der styrker patientsikkerheden og nedbringer risikoen for utilsigtede hændelser som følge af upræcis kommunikation. Se webinaret HER

ABCDE

Med den stigende kompleksitet og øgede mængde opgaver i kommunernes ældrepleje, følger også behovet for systematiske arbejdsmetoder, som kan sikre kvalitet og tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og funktionsniveau hos borgerne.

Én systematik, som kan sikre overblik over borgerens vitale-parametre er ABCDE-systematikken. Oprindeligt er ABCDE-systematikken udviklet i sygehusregi og anvendt i akutsygeplejen. I dag anvendes systematikken også bredt i den kommunale sygepleje og hjælper til en sikker og tydelig prioritering af indsatserne.

ABCDE kan bruges tværfagligt og hjælper med til at sikre klarhed over observationer og efterfølgende valg af handlinger, som stabiliserer borgerens vitale funktioner. Med ABCDE- systematikkens fokus på de vitale funktioner er den et vigtigt redskab til prioritering af indsatser.

Systematikken kan dog ikke stå alene, idet den ikke omfatter øvrige observationer og et helhedsblik på borgerens samlede tilstand og funktionsniveau. Derfor kan ABCDE med fordel gennemgås med Se-Føl-Lyt fremgangsmåden, som sikrer et klinisk blik på borgeren.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår i Webinaret ’ABCDE’ systematikkens punkter A =airway (øvre luftveje), B= Breathing (vejrtrækning), C = Circulation (cirkulation), D = disability (bevidsthedsniveau) og E = eksposure (eksponering) og hvordan den kan anvendes i ældreplejen udenfor sygehusregi. I webinaret tydeliggøres det, hvordan Se-Føl-Lyt – tilgangen sikrer et samlet helhedsblik på borgerens tilstand.

Se webianaret HER

Ændringsskemaet

Når forskellige faglige grupper skal samarbejde om tidlig opsporing af begyndende sygdom hos borgere i ældre- og demensomsorgen, er det nødvendigt at anvende redskaber, som understøtter et fælles fagligt sprog og retning for valg af indsatser.

Ved anvendelse af den systematik som Ændringsskemaet indeholder, skabes en tydelig sammenhæng mellem de små tegn på forandring, som ofte SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter observerer i hverdagen, der kan lede til funktionstab og forringet helbredstilstand hos borgeren.

Med klarhed over vigtigheden af at dokumentere hverdagsobservationer og indgå i fælles faglige drøftelser – eksempelvis ved Triage-møder, kan indsatserne tilrettelægges, så de medvirker til at forebygge forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Hermed forbedres borgerens mulighed for at undgå indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Redskabet Ændringsskemaet har til formål at observere, dokumentere og videregive ændringer i forhold til borgerens habituelle tilstand. Ændringsskemaet indeholder fokusområderne Fysiske klager, Hjemmet, Hverdagsaktiviteter, Medicinindtagelse, Psykisk og Socialt, samt Spise og drikke.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår redskabet Ændringsskemaets baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret introduceres til Ændringsskemaets fokusområder og hvordan sundhedspersoner kan dokumentere hverdagsobservationer ved hjælp af redskabet. Se webianaret HER

At facilitere refleksion – spørgsmålstyper

Når den faglige refleksion skal rammesættes i ældre- og demensomsorgen er det væsentligt, at facilitatoren mestrer både etiske og didaktiske overvejelser i processen. Som det er gennemgået i webinaret At facilitere refleskion – en vej til forbedrede handlinger er der flere forhold i relation til læringsmiljøet, som skal gennemtænkes og planlægges.

Udover disse, er det væsentligt at have indblik i hvad spørgsmål kan bidrage med i en refleksionsproces og hvordan de kan anvendes på forskellig vis til forskellige formål. Hvis der er et ønske om at arbejde med kulturforandringer og større bevidsthed om valg og fravalg i ældre- og demensomsorgen, kan facilitatoren med fordel anvende spørgsmål til at engagere deltagerne og forstyrre vanetænkning. Ved engagement, øvelse og faglige ambitioner kan der sættes fælles mål – til gavn for borgeren, arbejdsmiljøet og egen faglige tilfredshed.

I webinaret At facilitere refleksion – spørgsmålstyper præsenteres professor i psykiatri Carl Tomms beskrivelse af de lineære, de cirkulære, de refleksive og de strategiske spørgsmålstyper. Webinaret inviterer til en refleksion over, hvordan facilitatoren didaktisk kan inddrage viden om spørgsmålstyper i planlægning og afvikling af faglig refleksion. Webinaret hører under kategorien Facilitering af refleksion og læring og kan med fordel ses i forlængelse af webinaret At facilitere refleksion – en vej til forbedrede handlinger.

At facilitere refleksion – en vej til forbedrede handlinger

Når der efterspørges kulturforandringer i ældre- og demensomsorgen, er det nødvendigt med initiativer på alle niveauer. Også på institutionsniveau er det muligt at lede til forandring ved at skabe struktur, der giver mulighed for en arbejdskultur, der er præget af tillid, åbenhed og lyst til både faglige og personlig udvikling. Gennem et godt læringsmiljø kan faglig refleksion og læring føre til forbedret kvalitet i plejen.

At facilitere en refleksionsproces i ældre- og demensomsorgen kræver både etiske og didaktiske overvejelser. I facilitatorrollen ligger en magt, der skal forvaltes forsvarligt, så læringsmiljøet opleves trygt, hvor deltagerne har lyst til at engagere sig og indgå i fælles faglige og tværfaglige dialoger.

Målet med den faglige refleksion er at skabe bevidsthed om egen og andres perspektiv i arbejdet, at forstyrres i vanetænkning og etablere mod og engagement til at vælge nye veje i den daglige praksis.

I webinaret At facilitere refleksion – en vej til forbedrede handlinger kan du høre om, hvordan faglig refleksion kan føre til forbedrede handlinger i ældre- og demensomsorgen. Webinaret giver dig indblik i hvordan en refleksionsproces kan forstyrre vanetænkning og skabe bevidsthed om egen og andres perspektiv i arbejdet. I webinaret konkretiseres, hvad læringsfacilitatorer med fordel kan overveje i planlægningen af en refleksions- og læreproces. Webinaret giver forslag til didaktiske overvejelser og metoder til processen. Webinaret ligger i kategorien Facilitering af refleksion og læring og kan med fordel ses i sammenhæng med eksempelvis webinaret At facilitere refleksion – spørgsmålstyper

Se webinaret HER

Hjulet

Som et led i den samlede indsats med tidlig opsporing er der behov for validerede og let anvendelige redskaber, som sundhedspersoner kan bruge i arbejdet. De systematiske fremgangsmåder er med til at styrke et fælles fagligt sprog og løfte kvaliteten i indsatsen i ældre- og demensomsorgen. Redskaber som eksempelvis Hjulet, Ændringsskemaet og TOBS understreger i øvrigt vigtigheden af at tillægge selv små forandringer i borgerens hverdagsliv betydning.

Den tidlige opsporing skal bidrage til at forhindre forringet helbredstilstand, sygdom og nedsat funktionsevne hos borgeren. Når det lykkes at opspore sygdom tidligt, kan indsatsen forebygge indlæggelse, forværring i tilstanden og tidlig død.

Redskabet Hjulet er skabt i et samarbejde mellem geriatrisk afdeling på Roskilde Sygehus og Roskilde Kommune. Det er oprindeligt udformet som en papskive med seks fokusområder: Hjemmet, Spise/drikke, Psykisk – Socialt, Medicinindtagelse, Hverdagsaktiviteter og Fysiske klager. For hvert fokusområde kan medarbejderen dreje sig frem til, hvad denne skal være særligt opmærksom på. Hjulet anvendes i ældre- og demensomsorgen med fokus på læring og refleksion over konkrete hverdagsobservationer.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår redskabet Hjulets baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret introduceres til hjulets seks fokusområder og hvordan sundhedspersoner kan dokumentere hverdagsobservationer ved hjælp af redskabet. Se webianaret HER

Triage

Tydelige prioriteringer af indsatserne i ældre- og demensomsorgen kan understøttes af en triageringsmetode. Triagering er en systematisk måde at samle op på hverdagsobservationer, som ofte gennemføres af social- og sundhedsfaglige medarbejderes dokumentation, som er beskrevet i Ændringsskemaet eller hjulet.

Ved at bruge farvekoderne grøn, gul og rød, kan triagering understøtte et fælles fagligt sprog og give indblik i borgerens helbredsstatus og funktionsniveau, både i hjemmepleje, sygeplejen eller på plejecentrene. Når man følger metoden, kan der i et tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde prioriteres og sættes ind med de rette handlinger over for borgere, der er i risiko for forværring af sygdom, tab af funktionsevne og eventuelt indlæggelse.

Jette Surlykke Tobiasen fra UC Syd gennemgår Triage-metodens baggrund og anvendelsesmuligheder. I webinaret beskrives farveskift mellem grøn, gul og rød og de tilhørende handleanvisninger. Webinaret præsenterer, hvilke overvejelser man med fordel kan drøfte i relation til tværfagligt samarbejde, kompetencer til triagering, mødefrekvens og forebyggelse af indlæggelser og forværring i borgerens tilstand mv.

Se webinaret HER

NORD-Redskabet

Behovet for beskæftigelse og følelsen af at være til nytte forsvinder ikke – heller ikke hos personer med demens.

Oplevelsen af at hjælpe og være til gavn er tilfredsstillende, og kommer ofte kommer til udtryk ved, at personen med demens tilbyder sin hjælp. Det er en stærk ressource, som vi skal forstå og understøtte på den bedst tænkelige måde i ældre- og demensomsorgen. Men, hvordan faciliterer vi personens initiativer og sikrer, at de aktiviteter vi selv foreslår og igangsætter er målrettet den enkelte persons ønsker og behov? Hvordan får vi fat i den viden, som skal lægge til grund for valg af indsatser?

Det er væsentligt, at medarbejdere i ældre- og demensomsorgen arbejder ensartet og systematisk, så kvaliteten i arbejdet bliver høj og vi undgår færdigpakkede løsninger, som kan lede til kedsomhed og apati hos personen med demens. Ved at anvende et redskab som NORD, kan observationer af en person med demens tydeliggøres og fælles faglige drøftelser føre til valg og fravalg af aktiviteter. NORD står for: Neutralt Observations Redskab til mennesker med Demens

I webinaret NORD-redskabet beskriver udviklerne af NORD redskabet, ergoterapeut, cand. san. ergo Karen Lund og ergoterapeut, Master i IKT & Læring, Teresa Andersen observations-redskabet. NORDs baggrund, valideringsproces og anvendelsesmuligheder gennemgås, så der efterfølgende er mulighed for at implementere arbejdsmetoden i ældre- og demensomsorgen.

Se webinaret HER

OBS: Du kan GRATIS downloade alle Introduktionsvideoer på Facebooksiden: NORD – Neutralt ObservationsRedskab til mennesker med Demens